Tommy Langhoff

Kategori:

Jobskifte

Virksomhed:

Blue Ocean Robotics

Dato:

Blue Ocean Robotics er glade for at annoncere ansættelsen af Tommy Langhoff som ny Vice President of Business Development med tiltrædelse fra april 2018. Tommy skal stå i spidsen for Blue Ocean Robotics’ udviklingspartnerskaber, der bygger på en unik partnerskabsmodel (RoBi-X), hvor han vil have fokus på at identificere og engagere nye stærke - danske såvel som udenlandske - RoBi-X partnere til potentielle udviklingsprojekter samt fastholde og udvikle igangværende partnerskaber.

Tommy har omfattende ledelseserfaring og udvist fremragende resultater inden for forretningsudvikling, relationsopbygning og salg gennem sin karriere, som bl.a. omfatter Business Kolding, EffiMat Storage Technology A/S, Kundeservice Gruppen A/S og Siemens, og vil med sine stærke kompetencer og erfaring kunne bidrage til den fremtidige udvikling af Blue Ocean Robotics.

- Blue Ocean Robotics er inde i en vigtig fase, hvor vi har udvidet og fortsætter med at udvide kraftigt på eksisterende og nye RoBi-X partnerskaber, vi lægger hele tiden nye lag til på vores teknologiplatforme (TP-X), og ikke mindst investerer vi betydeligt i at styrke vores organisation. Tommy Langhoff vil på centrale felter bidrage på helt afgørende vis til denne udvikling. Det er således med stor begejstring, glæde og forventning, at vi nu byder Tommy velkommen til Blue Ocean Robotics, siger CEO, Claus Risager.

Udviklingen af nye innovative robot-produkter og -services sker i et tæt samarbejde med strategiske partnere, der typisk har en stærk markedsposition. Mens Blue Ocean Robotics tager lead på robotteknologien og den fælles udvikling, tager partneren lead på den efterfølgende produktion, globalt salg og service - for de udviklede robot-produkter. Foruden at udvikle nye potentielle partnerskaber, skal Tommy endvidere varetage det overordnede Key Account ansvar for RoBi-X forløb fra konceptudvikling til det færdige produkt i markedet og hermed sikre en optimal udviklingsproces med fokus på partnerens behov og samarbejdet på tværs af Blue Ocean Robotics’ afdelinger og RoBi-X partnerskaber.

- Blue Ocean Robotics tilbyder med sin unikke partnerskabsmodel og stærke teknologiplatforme store muligheder for de virksomheder, der ønsker at udvikle sit marked markant. At blive en del af den rejse og tilgang var en nem beslutning, udtaler Vice President of Business Development, Tommy Langhoff.

Vi byder Tommy velkommen til Blue Ocean Robotics.