Knud Dalsgaard Knudsen

Kategori:

Jubilæum

Virksomhed:

ITS Teknik A/S

Dato:

Knud Dalsgaard Knudsen har 40-års jubilæum i ITS Teknik A/S, der udvikler og leverer innovative løsninger til intelligente transportsystemer. Han har siden 1978 arbejdet i virksomheden som softwaretekniker, hvor han bl.a. er ansvarlig for at programmere nye komponenter til styring af alt fra signalanlæg til overvågningssystemer.

De seneste 40 år har han i ITS Teknik været med på en teknologisk rejse fra en tid uden computere til i dag, hvor programmering, netværk og kommunikationsteknologier er en fast del af hverdagen. Han har netop været med til at udvikle et radar-interface, der kan omsætte data fra den aktuelle trafik til brugbar information.

Knud Dalsgaard Knudsen er uddannet radiomekaniker og har lige siden arbejdet i ITS Teknik, som har rødder tilbage til 1967.

Han er 68 år og bor i Fredericia. Fritiden bruger han på at cykle og lytte til rock. The Who og The Rolling Stones er blandt favoritterne.