Overraskende fototrick får dig til at fremstå som en stærkere jobsøger

Photo: diignat/Bigstock

Du ønsker at se tjekket og professionel ud på de fotos, du bruger i din jobjagt. Måske skulle du lure dette forbløffende fif af.

Når du uploader dit professionelle billede på LinkedIn eller andre steder i forbindelse med din branding og en direkte jobjagt, ønsker du at fremstå mest muligt attraktiv som en professionel kandidat.

En overraskende opdagelse fra hjerneforskningen viser nu vejen til, hvordan dit portræt skal være, så du fremstår ekstra magtfuld og effektiv.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Det er Simone Schnall, direktør for Cambridge Embodied Cognition and Emotion Laboratory på University of Cambridge, der gennem sin forskning har opdaget en forbløffende sammenhæng mellem, hvordan mennesker på billeder opfattes, alt efter hvilken retning de kigger.

Underbevidst tolkning

Mennesker, der i deres billede ser eller peger mod højre, opfattes ubevidst som mere magtfulde, robuste og proaktive end de, der ser eller peger mod venstre. Det viser forskningen inden for 'spatial agency bias' - hvor simple handlinger på foto og film bliver vurderet.

Design- og udviklingsingeniører er fortsat i høj kurs. Find dit drømmejob.

Mennesker, der ser en handling, der går fra venstre mod højre, tillægger handlingen højere kvalitet end samme handling, der går i modsat retning. For eksempel vurderer de grupper af forsøgspersoner, som forskningen har brugt, at biler, hvor forenden holder mod højre, kører hurtigere end biler, hvor snuden peger mod venstre.

Blik følger læseretning

Ifølge Simone Schnall ligger forklaringen i, at mennesker 'læser' billeder på samme måde, som de læser en tekst - fra venstre mod højre. Den retning er i underbevidstheden ensbetydende med fremdrift og udvikling - og bliver derfor opfattet som positiv og stærkere.

I hvert fald i den vestlige kulturkreds.

Søger du job it-specialist eller -leder. Se de nyeste jobtilbud.

Hvis du derimod ønsker at gøre dig godt på billeder i den arabiske eller jødiske kultur, er det en fordel at have et billede, der peger i den modsatte retning, mener Simone Schnall.

Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang d. 5. januar 2017). Jobfinder udgiver nogle af de bedste historier fra 2017 mellem jul og nytår samt i januar.