Vicki Thake

Kategori:

Udnævnelse

Virksomhed:

Plastindustrien

Dato:

Arkitekt og erhvervs ph.d. Vicki Thake har gennem sit arbejde med professor Jan Søndergaard og virksomheden Fiberline Composites forsket i brugen af fiberkompositter i arkitektur. Dette arbejde er så nyttigt og nytænkende, at Plastindustriens Kompositsektion har valgt at tildele hende Danish Composite Award. Erhvervs ph.d.en er tilknyttet et igangværende udviklingsprojekt på KHR Architecture i samarbejde med arkitekt og professor Jan Søndergaard. Projektet undersøger fiberforstærkede polymerkompositter (FRP) materialesystem, dets fiberretninger og transparente egenskaber med fokus på fremtidens parcelhus, hvor fiberforstærkede polymerkompositter er udgangspunktet for alle flader og anvendt både som konstruktion og dekoration. Med denne afhandling bliver Vicki Thake den første arkitekt til at modtage Danish Composite Award Danish Composite Award er en årlig pris, der uddeles af Plastindustriens Kompositsektion. Prisen uddeleles på sektionens årsmøde, der afholdes den 1. juni i Industriens Hus, hvor Vicki også vil give et oplæg om sit projekt. Kompositsektionen begrunder bl.a. udvælgelsen med følgende: ”Projektet har også vist de tekstile principper som materialet indebærer. Fiberarmering af fiberforstærket plast involverer en gennemtænkning af de fiberretninger og underliggende sammenhænge, som fiberforstærkningen kan samles i. Projektet har vist anvendelsen af fiberforstærkede polymere kompositter er relevante i nutidigt byggeri og kan lede til nye innovative og socialt bæredygtige løsninger af høj arkitektonisk værdi,” udtaler Klaus Kamper, formand for Plastindustriens Kompositsektion og repræsentant for Jupiter Group A/S.