Torsten Mølgaard

Kategori:

Jubilæum

Virksomhed:

COWI

Dato:

Ledende ingeniør på Københavns Metro fejrer 40 år i COWI Design og konstruktion af Københavns Metro gennem byens under-grund er en ingeniørmæssig bedrift af den helt store. Torsten Mølgaard er en af de afgørende personer og har været en drivende kraft i anlæg af infrastrukturen, der binder byen sammen med effektiv og hurtig transport. Den 1 august 2017 kan Torsten Mølgaard fejre 40 års jubi-læum i COWI. Som COWIs ledende ingeniør på Cityringen er Torsten Mølgaard stadig sær-deles aktiv i metroens udvidelse. Torsten startede sin karriere i COWI i 1977 efter et år som værnepligtig i Danmark, hvor han forinden blev uddannet bygningsingeniør fra DTU. Torsten har gennem de seneste mange år været en nøgleperson i COWIs rivende udvikling af bro- og tunnelafdelingen. I 1998 blev Torsten Vice Pre-sident for tunnelafdelingen i COWI, hvor han i 13 år ledte afdelingen for ud-viklingen af COWIs kompetencer inden for sænketunneller, og han har været en vigtig spiller i forbindelse med at lande store projekter i Skandinavien såvel som globalt. I dag har COWI over 300 specialister inden for tunnel- og undergrundsprojekter og er dermed en af verdens største specialistrådgive-re med et solidt og kompetent team, der bidrager med stor værdi og ek-spertviden til klienter. Listen for projekter, som Torsten har været involveret i, er lang. Her kan blandt findes nogle af COWIs største projekter såsom Storebæltsforbindel-sen i Danmark, Hong Kong-Zhuhai-Macau bro- og tunnelforbindelsen i Kina og Busan Geoje sænketunnelen n i Korea. Torsten har også haft rig mulighed for at smage på livet som udstationeret. I 1995 blev han udnævnt som general manager på COWIs kontor i Den Ara-biske Golf, hvor han var ansvarlig for aktiviteterne i blandt andet Bahrain, Kuwait, Qatar, Yemen og Oman. Sammen med sin kone og to børn flyttede Torsten derfor til Bahrain i tre år. Torstens uformelle men samtidig direkte ledelsesstil og humoristiske sans er værdsat af både kollegaer og klienter. I sin fritid nyder Torsten tid med familien og at rejse verden tynd for at følge hans passion for opera og van-dreture i Alperne.