Rikke Ulslev Degn

Kategori:

Jobskifte

Virksomhed:

NIRAS

Dato:

Civilingeniør Rikke Ulslev Degn, 42 år, er ansat som projektchef hos NIRAS. Rikke Ulslev Degn kommer fra en stilling som bygherre i Novo Nordisks afdeling for Research & Development, hvor hun har arbejdet med at sikre nye og ombyggede faciliteter til
at understøtte koncernens rivende udvikling og skiftende forretningsbehov. Tidligere i karrieren har hun også været ansat i Realdania Fonden og COWI.

Rikke Ulslev Degn er ekspert i projektledelse og porteføljestyring samt bygherrens behov og ønsker så vel som den finansielle side i projekter og porteføljer.

Den første opgave i NIRAS bliver for Roskilde Tekniske Skole, der står for at skulle udvide med etape 2 i det spændende område ved Musicon. Bygherren ønsker fuld fleksibilitet i forhold til fremtidige undervisningsbehov med både teori- og værkstedsundervisning i inspirerende rammer.