Lars Hellgren

Kategori:

Mindeord

Virksomhed:

DTU Bioengineering

Dato:

Fedtentusiasten med det store eftermæle

Mindeord for Lars Ingvar Hellgren

Som forsker på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fordybede Lars Ingvar Hellgren sig i de komplekse sammenhænge mellem fedtstofkemi og fedtstoffers indvirkning på organismen i den tidlige barndom og ved udvikling af livsstilssygdomme. Han var samtidig studieleder og en exceptionelt hårdtarbejdende og yderst vellidt underviser, som nu desværre i en alder af kun 54 år, har tabt kampen til kræften.
Svensken der blev vor gode kollega og ven
Lars Ingvar Hellgren, som vi alle kendte som Lasse, startede sin karriere i hjemlandet Sverige, hvor han blev cand. scient. i 1992 og siden ph.d. i 1996 fra Göteborg Universitet. Han blev i 1997 ansat som adjunkt på DTU, hvor han har virket som lektor siden 2001. Han har fra starten af sin karriere interesseret sig brændende for fedtstofskiftet, og specielt omsætningen af ceramider og sphingomyelin i cellemembranen blev fokus i hans videnskabelige arbejde. Han fik siden interesse for fedtstoffers betydning for regulering af metabolisme i forbindelse med metaboliske sygdomme. Lasse var gennem alle årene en usædvanlig sprudlende, vidende og engageret forsker og underviser, som vi alle værdsatte både som kollega og ven. Han udmærkede sig ved at være et helt i gennem fint menneske med metermål af lune, latter og empati, hvilket kom alle i hans nærhed til gode. I fritiden nød han at vandre i og fotografere naturen, hvor specielt fugle var et yndet motiv.
Undervisningens ankermand
Lasse var i to årtier en engageret og vellidt underviser på DTU indenfor fagområderne biokemi, ernæring, nutrigenomics og lipidomics. I forbindelse med etableringen af bacheloruddannelsen i Teknisk Biomedicin i 2005, dengang Sundhed og Produktion, var Lasse en helt central person og han varetog jobbet som studieleder i årene 2005-2010 samt underviste på introduktionskurset indtil 2015. Parallelt med dette varetog han også rollen som uddannelsesleder for instituttet i årene 2008-2011 og var også et skattet medlem af instituttets adjunktsupervisorgruppe. Karakteristisk gik han altid forrest, når fælles opgaver skulle løses uden tanke for om dette nu også direkte ville gavne hans personlige karriere. Lasse elskede sin rolle som undervisningens ankermand, og han vil blive savnet som de studerendes inspirator og ven.

Fedtentusiast til det sidste
Lasse har gennem sin forskerkarriere været passioneret omkring fedtstofkemi og fedtstoffers biologiske virkningsmekanismer. En passion som førte til nærved 100 publikationer i anerkendte internationale fagtidsskrifter. De senere år excellerede han især med sin store viden om de komplekse sammenhænge mellem lipidoptagelse og omsætning, samt lipidernes indvirkning som signalstoffer; en viden som blev anvendt i diverse projekter indenfor Mejeribrugets Forskningsfond og det daværende Strategiske Forskningsråd, herunder i Centre for Fetal Programming, og i Center for Gut, Grain and Greens (3G), som han også biddrog aktivt til som medlem af styregruppen. I 2015 var han initiativtager til InfantBrain projektet, der er støttet af både Innovationsfonden og Mejeribrugets Forskningsfond. Han var ligeledes projektleder for InfantBrain projektet og aktivt engageret til det sidste. Lasse var også et aktiv for det europæiske forskningsmiljø indenfor lipidforskning, dels som bestyrelsesmedlem for Nordic Forum for Lipid Research and Technology, hvor han var formand fra 2007 til 2009, dels som bestyrelsesmedlem for European Federation for Lipid Science and Technology fra 2008 til 2010. I det regi var han medarrangør af organisationens konferencer.
Der er ingen tvivl om at Lasses eftermæle og eksempel vil leve videre i os alle, herunder i den nye generation af dygtige forskere, som bærer Lasses yndlingsmotto videre: Fedt er ikke bare et fedt!
Vore tanker går til hans søn August, hans gode veninde Marie, og til den resterende familie i denne svære tid.
Susanne Brix Pedersen, Kristian Fog Nielsen, Hanne Frøkiær, Ulf Thrane, Mogens Kilstrup, Tine Rask Licht og Lotte Lauritzen