Jeppe Rølmer

Kategori:

Jobskifte

Virksomhed:

Sweco Danmark A/S

Dato:

Jeppe Rølmer er pr. 1. januar 2018 ansat som gruppeleder i miljøafdelingen på Swecos kontor i Glostrup. Jeppe, der er 41 år og uddannet civilingeniør med en Ph.d. i grundvandsmodellering og stoftransport, skal varetage ledelsen af miljøafdelingens medarbejdere, der på tværs af Swecos kontorer arbejder med opgaver inden for natur, grundvand og industrimiljø, herunder VVM, vandplaner, naturforvaltning, grundvandsressourcer og -sænkning, luftforurening og myndighedskontakt. Herudover vil Jeppe have fokus på kunder og markedsudvikling i samarbejde med den øvrige ledelse i miljø.

Jeppe kommer fra en stilling som teamchef hos Geo, hvor han udover sin funktion som teamchef for en række medarbejdere var projektleder for store geotekniske og hydrogeologiske forundersøgelser samt design og udførelse af grundvandssænkninger.