Dorte Wang

Kategori:

Rund dag

Virksomhed:

Atkins

Dato:

Dorte Wang, afdelingschef i Risk Management hos Atkins, fylder 50 år den 31. marts 2017. Sikkerhed har været den røde tråd gennem hele Dortes Wangs karriere; særligt inden for luftfart og jernbane. Efter studentereksamen fra Tårnby Gymnasium var drømmen at blive flyveleder. Det blev til 3 år som flyvelederelev, før Dorte lagde kursen om og startede på civilingeniøruddannelsen på DTU. Da hun i 1996 blev civilingeniør fra Institut for Matematisk Modellering havde hun allerede et job på hånden hos Integra Consult i Vedbæk, hvor hun et år forinden var startet som studentermedhjælper. Her arbejdede Dorte med risikostyring og -analyser relateret til luftfart, og efterhånden blev det til en stilling som afdelingschef for Safety, Security and Risk. I august 2009 tiltrådte Dorte som afdelingschef for Risk Management i Atkins. Afdelingen, som i dag tæller knap 40 specialister, beskæftiger sig med risiko- og sikkerhedsanalyser og validering, primært på jernbaneområdet. Dorte bor i Allerød, hvor hun i fritiden holder sin matematiske hjerne i gang med ugentlige bridgeturneringer og lidt motionsløb.