Anne Ohm

Kategori:

Jobskifte

Virksomhed:

NIRAS

Dato:

Anne Ohm, 62, er ansat som chefkonsulent i NIRAS, Allerød, i afdelingen for Cirkulær økonomi, bæredygtighed og ressourcer. Afdelingen arbejder tværfagligt for både offentlige og private kunder med samfundsøkonomiske analyser, forretningsmodeller for grøn omstilling og environmental footprinting. Anne Ohm er cand.polit. og har tidligere arbejdet for blandt andet Energiministeriet, COWI og Landbrug & Fødevarer. I NIRAS skal hun med sin mangeårige erfaring inden for samfunds- og miljøøkonomiske analyser bidrage til afdelingens arbejde med cirkulær økonomi og FN’s bæredygtighedsmål.