Tune Hein ledelsestanker

Derfor crashede bycycklerne - og det kan du som leder lære af det

Det er ingen hemmelighed at jeg er forelsket i enkelthed. Ikke bare i nordisk arkitektur men også i strategi og kommunikation – ja i ledelse og organisation.

Det er jeg fordi jeg i min hverdag som rådgiver i virksomheder igen og igen ser hvilken forskel enkelthed kan gøre – og hvilken forskel unødig kompleksitet kan gøre…

Forleden kom jeg til at tænke på det efter to hændelser i hver sin ende af skalaen på samme dag – ja faktisk inden for 10 minutter…

  1. Der var radioavis: Bycyklerne i København er nu efter flere års dødskamp gået konkurs. Cykler der har kostet 46.000 kr hver - her måtte jeg lige dobbeltchekke facts og synke et par gange!!!

Men lad os lige spole tiden tilbage til maj 95. Bycyklerne blev en gedigen succes. Hvorfor? Fordi de var flotte? Fordi de kørte på strøm? Fordi man skulle tilmelde sig for at bruge dem? Fordi de var 10 gange så dyre som din jernhest hjemme i skuret..?

Nej vel – fordi alt det modsatte. Fordi de var enkle. Så enkle at de slet ikke kunne gå i stykker. Fordi den eneste tilmelding det krævede var en 20’er. Fordi de stod overalt i byen og var lige til at hoppe på. Fordi det var nemt.

Og nutidens bycykler er crashet fordi det hele er gjort kompliceret. Over-done. Den til 1000 kr virkede fantastisk. Den til 46.000 virker ikke.

Det interessante spørgsmål er så: hvorfor var der nogen som syntes at det var smart at gøre det så kompliceret? Hvor kom den syge ide fra? Hvem har siddet bag et skrivebord og besluttet at nu laver vi verdens dyreste og mest komplicerede bycykel-system for så bliver det nok rigtig godt…?

  1. 10 minutter efter radioavisen ringer telefonen og jeg får illustreret den modsatte ende af kompleksitets-skalaen…

”Hej. Det er Dan – trænger du ikke til at få vasket vinduerne? Det er længe siden”

Mig: ”Jo god ide – hvornår?”

Dan: ”Om en halv time for eksempel?”

Mig: ”Tak – jeg overfører 300 på mobilepay”

Wupti – på 25 sekunder har han opsøgt, solgt, faktureret og fået betaling. 4 processer på under et minut. 30 minutter senere er leverancen også fixet.

Sådan er iværksætterne. Dem kan vi alle lære af. De komplicerer ikke tingene. Derfor burde enhver leder have en hjemme i garagen…!

Tune Hein
er uddannet på DTU, CBS og IMD og driver til dagligt virksomheden Hein & Partnere.

Seneste job

Teamlead for DevOps IT-Universitetet i København
Problem Manager VP SECURITIES A/S
IT konsulent Bloom ApS
Scanner Developer 3Shape A/S