Tre uventede udfordringer ved at få ny chef

Foto: R_Tavani/Bigstock

Der kan være flere udfordringer ved at få en ny chef. Få tre tip til at løse problemer, du ofte møder med en ny boss i huset.

Når din virksomhed ansætter en ny leder, vil du ofte opleve en række klassiske udfordringer.

Eksempelvis kan det være, at du og din chefs personligheder går hinanden på klingen, eller at din nye chef forventer du møder endnu tidligere på arbejde.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Jobfinder hjælper dig med at løse et udvalg af typiske uenigheder med en ny leder.

Manglende forståelse for dit arbejde

Mange ledere er ikke udrustede med faglig viden om dit område. Personen har måske endda svært ved at forstå, hvad du præcist laver.

Så hvis en ny leder, stiller sig uforstående over for, hvorfor dit arbejde tager så lang tid, må du tage tyrene ved hornene og forklare ham, hvorfor dit arbejde kræver den tid, det gør.

Behov for dygtige rådgivere og konsulenter. Find dit drømmejob.

Og gør det gerne hurtigst muligt, så du og din chef er på samme side, når det kommer til jeres forventninger til hinanden.

Faktisk bør du, før din chef tager initiativet, hive fat i vedkommende og fortælle ham eller hende, hvad din jobbeskrivelser er.

Fortæl om dine pligter og din hverdag. Hvis du har for meget at se til, kan det være, at du kan få din nye boss til at lette arbejdstrykket, eller du kan måske for fingre i lige dét projekt, du håbede på at arbejde med.

Design- og udviklingsingeniører er den mest populære vare på Jobfinder. Se dine muligheder.

Samtidig viser du, hvilken værdi du tilfører firmaet, og det er altid godt at lade din leder vide, at du er vigtig for virksomheden. Undgå at være selvpromoverende, men prøv i stedet at være nøgtern og pragmatisk, når du fortæller din nye chef om dit arbejde.

Det er ikke forkert at sige din mening, hvis du føler, at noget burde være anderledes, men lad være med at forlang for meget af din leder første gang i har en samtale om dig og firmaet.

Personlighedssammenstød

Nogle gange vil en ny chefs personlighed stå i skærende kontrast til din egen. Hun forlanger at få alle opgaver afleveret i skarpt layout, hvor du foretrækker at knuse tal og beregninger frem for at kæle for de visuelle detaljer.

Det kan også være, at du og din nye leder slet ikke deler samme humor. Selvom det kan føre til akavede situationer, hvor du ville ønske, du ikke havde fortalt netop den joke, er der heldigvis råd at hente.

It-branchen mangler specialister, ledere og udviklere. Find det rette job for dig.

Hvis du kan mærke, at din nye leders og din personlighed støder sammen på nogle områder, bør du finde frem til, hvornår i går hinanden på klingen. Er det humoren, der er for forskellig, må du fortælle færre jokes foran chefen.

Drejer det sig om ulidelige krav til layout eller andre sideopgaver, som forstyrrer dit arbejde, må du forsøge at tale med den nye leder og finde en løsning.

Du må acceptere, at alle ledere ikke er ens, og at du derfor ikke vil komme lige godt overens med dem alle. I nogle tilfælde må du sluge midlertidigt ekstrakrav, men når du har fuldt din chefs forventninger i en periode, kan du vise hende, at hendes bonuskrav står i vejen for, at du kan levere toppræstationer.

Forskellige forventninger til arbejdstid

Du er måske vant til at møde lidt senere, fordi du føler, at du arbejder bedst, hvis du får lov at putte lidt længere under dynen. Men din nye chef møder tidligt, og han forventer, at du gør det samme.

Måske er du vant til at gå tidligt om onsdagen for at hente børn, men også her ryster den nye boss på hovedet, fordi han altid arbejder sent.

Stort behov for fagfolk inden for drift og tilsyn. Se dine muligheder.

Derfor bør du hurtigst muligt få afstemt forventninger med din chef. Når I har jeres første snak på enmandshånd, kan du spørge, om han har specielle forventninger til mødetid.

Og her bør du indskyde, hvordan du plejer at tilrettelægge dit skema. Ligeledes skal du forklare, at du for eksempel arbejder mere effektivt, når du får lov at sove lidt længere end til klokken 6.

Eller at du rigtig gerne vil have mulighed for at hente dine børn og tage dem til fodbold, så du kan se dem spille. En god leder vil forstå din prioritering og vide, at han får mest for medarbejder for lønnen ved at give dig frihed til at tage ansvar.

Artiklen er inspireret af karrieremediet The Muse.