Tre tip til at genoplade batteriet - uden ferie

stress, arbejde, arbejdsbyrde, travlhed, pres, arbejdspres

Ferie lader dine batterier op, men hvad gør du, hvis du er løbet tør for energi og overskud, mens der stadig er flere måneder til ferie? Jobfinder har tre gode bud.

Efter sommerferien ender mange i de præcis samme rutiner og i de helt samme omgivelser, som før de tog af sted.

Kontrasten til glade feriedage på thailandske kyster eller hyggelige campingture på europæiske motorveje er enorm. Men på trods af det finder mange sig hurtigt tilpas i deres gamle, velkendte hverdagsrutiner.

Søger du nyt job? Tjek Jobfinder.

På den måde kører man atter hurtigt sur i sit arbejde og sine faste rammer. Hjernen går nærmest fra at arbejde på højtryk under ferien, hvor nye oplevelser konstant skal bearbejdes, til en dagligdag, hvor intet kommer bag på en.

Man kan derfor argumentere for, at hjernen simpelthen går lidt i stå af at være fanget i fastlagte rutiner.

Jobfinder leverer tre råd til at peppe din arbejdsdag op og således løfte dine præstationer.

Pift dine omgivelser op

Selv små tiltag kan have en positiv effekt på dit daglige overskud. Psykologiske forsøg og studier peger på, at mennesker er utroligt påvirkelige af deres omgivelser. Derfor er det en oplagt ide at gøre noget for at sparke dig selv i gang.

Og det kræver faktisk ikke den store indsats at genstarte tænkemaskinen, når den går i hak i hverdagen.

Design- og udviklingsingeniører er den varmeste vare på Jobfinder. Se dine muligheder.

Noget så simpelt som at rydde op på dit skrivebord kan løfte dit overskud til glemte niveauer. Skift baggrundsskærmen på din computer, pynt lidt op med billeder af familien eller måske endda af dit kæledyr. Det er også en ændring i hverdagsmiljøet, som kan løfte dit humør og dermed dit overskud.

Alternativt hjælper lidt grønt og levende også tit på humøret. Så køb en plante, som kan udsmykke dit arbejdsområde.

Hvis du mener, at det ikke er nok, kan du i stedet give dit arbejdsplads den helt store makeover, hvor du smider det meste ud og investerer i spritnyt skrivebordsudstyr.

Eller du kan forsøge at finde et nyt sted, hvor du kan udføre dit arbejde. For eksempel i et mødelokale eller på en fraværende kollegas plads.

Bryd traditionerne

Komfortzonen lokker folk af flere grunde. Det er velkendt, og man oplever ingen uventede, ubehagelige overraskelser. Alligevel betaler det sig at bryde de sædvanlige rutiner i hverdagen.

Forskning viser, at mennesket har trang til nye oplevelser. Sceneskift og ændring af vaner er altså noget, som vi søger. Behovet for nye input varierer, men langt de fleste deler dette træk.

Stor efterspørgsel på it-professionelle. Tjek de nyeste jobtilbud nu.

Det kan blandt andet skyldes, at hjernen aktiveres på en anden måde, end hvis du ordner den samme opgave for fyrretyvende gang.

Ved at forandre din daglige rutiner kan du på den måde udfordre dig selv til at tænke i anderledes baner.

Kort sagt vil fleksibilitet i din daglige dagsorden åbne op for mere nye tanker.

Træk stikket ud

Det sidste råd er simpelt: Sluk computeren. Hiv stikket ud til fjernsynet. Og gem mobilen. Giv dig selv perioder, hvor du overhovedet ikke forstyrres af nye meddelelser eller opdatering på sociale medier. Lad dig selv koble af og gøre lige, hvad du har lyst til.

Det er en god metode til at skabe mere overskud.

Store virksomheder i hele landet leder efter rådgivere. Find drømmejobbet.

Eksempelvis kan du gøre det hver morgen for at garantere dig selv en afslappet start på dagen ved at holde dig fra elektroniske skærme, der bomber dig med information.

Aftenen er også en fin mulighed, hvor du kan tilbringe tid med familien eller fordybe dig i dine egne interesser. Undgår du helt at kigge på en skærm, inden du lægger dig til at putte under dynen, får du måske endda en bedre nattesøvn.

Pointen ved at gå offline er at sænke dit stressniveau og tillade hovedet at restituere.

Artiklen er inspireret af det amerikanske karrieresite The Muse.

Seneste job

Produktions / Elektronik Ingeniør G.R.A.S. Sound & Vibration A/S
IT konsulent Forsvarets Værnsfælles Forsvarskommando
Dygtig centerchef Herlev Kommune