Syriske Hatem Aboud drømmer om et ingeniørliv i vindmøllernes land

Asylansøger og ingeniør Hatem Aboud håber på at få fagligt relevant arbejde i Danmark – men det nuværende system tilskynder ikke til hurtig entré på jobmarkedet.

Med fem års ingeniøruddannelse i rygsækken flygtede Hatem Aboud i september sidste år fra Syrien.

Flugten bød blandt andet på et fængselsophold i Tyrkiet for illegal indvandring og en mørk sejltur i en overfyldt gummibåd over Det Ægæiske Hav.

Men Aboud kunne ikke give op. Destinationen Danmark skulle nås, for her lå håbet om at få arbejde som ingeniør i en vindmøllevirksomhed.

»Jeg kom til Danmark, fordi det er et godt samfund, hvor der er mulighed for, at jeg kan bruge mine kompetencer som elektroingeniør med fokus på vedvarende energi,« fortæller Hatem Aboud, der fik dansk jord under fødderne 12. december 2015.

Læs også: Melding fra asylcentre: Mindst 400 ingeniører blandt flygtninge

På grund af borgerkrigen var jobmulighederne ekstremt sparsomme, da Hatem Aboud havde færdiggjort sin uddannelse i 2013. Derfor mangler han arbejdserfaring som ingeniør, og det håber han på at ændre. Men vejen kan blive lang.

Det ved man alt om hos Asylprojekt Sønderborg, der i efteråret 2014 blev søsat af Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss. I begyndelsen forsøgte projektet at introducere asylansøgere hurtigt til jobmarkedet, men initiativet måtte skifte fokus, da barriererne var for mange. Nu arbejder Asylprojekt Sønderborg på at kaste lys over problemerne i håb om at skabe ændringer.

En af udfordringerne er, at opholdstiden på asylcentret overvejende ’spildes’ på ventetid, hvor man i stedet målrettet kunne opkvalificere alt fra sproglige til faglige kompetencer for at klargøre asylansøgerne til det danske arbejdsmarked.

Hatem Aboud bruger ventetiden på asylcentret i Sønderborg til at studere dansk og engelsk, men det sker på eget initiativ. Desuden hjælper han asylcentret med at oversætte arabisk til engelsk og omvendt, men der er kun brug for hans assistance i et par timer om morgenen. Resten af døgnet byder på selvstudier og gåture i Sønderborg.

Ligemageri bremser

Den ufleksible indsats over for asylansøgerne er en anden udfordring

Ligemageriet, som projektleder for Asylprojekt Sønderborg Helena Pedersen kalder det, tilgodeser ikke højtuddannede flygtninge, så indsatsen for at få veluddannede asylansøgere i arbejde er i dag præcis den samme som for analfabeter:

»Forskellige individer kræver forskellig indsats. Så medmindre man vælger at udsluse alle asylansøgere i ufaglært arbejde, skal man differentiere måden, man behandler asylansøgere på. Det er vigtigt at se på den enkeltes potentiale,« argumenterer Helena Pedersen.

Det afgørende for at løfte ingeniørflygtninge ind på arbejdsmarkedet er imidlertid at kunne bekræfte deres uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.

På Hatem Abouds mobil har han et billede af sine uddannelsespapirer, som han håber at få anerkendt hos Styrelsen for Videregående uddannelse, der vurderer udenlandske uddannelser. De originale papirer, der dokumenterer en femårig lang uddannelse som elektroingeniør, fik syreren, som så mange andre før ham, ikke med i farten.

Manglende uddannelsespapirer er bare en af flere udfordringer i screeningen af flygtninges faglige kvaliteter. Først og fremmest skal de kompetencer, som asylansøgerne oplyser, verificeres.

Dernæst varierer niveauet af uddannelserne f.eks. fra Danmark til Damaskus i Syrien, og sidst, men ikke mindst har nogle af asylansøgerne – på grund af den krig og ødelæggelse, de er flygtet fra – ikke kunnet færdiggøre deres uddannelse.

Alle faktorerne komplicerer deres entré på det danske arbejdsmarked, men der er råd at hente, hvis afklaring af kompetencer for veluddannede asylansøgere flyttes over i professionelle hænder, mener man hos Asylprojekt Sønderborg.

»Kortlægningen af asylansøgernes kvaliteter kan og skal løftes til et professionelt niveau i et samarbejde med kommuner og asylcentre,« pointerer Helena Pedersen.

Hun indskyder, at der er behov for en national digital journal, der følger flygtningene gennem systemet.

Kommunal kassetænkning

Hos Ingeniørforeningen, IDA er man skeptisk over for de kommunale ordninger og deres samarbejde med asylcentre. Indtil nu har succesen med at hjælpe flygtninge i fag­relevant arbejde ladet vente på sig.

Derfor tager ingeniørforeningen gerne formidlerrollen på sig, hvor de er bindeled mellem de flygtninge­venlige virksomheder og de kvalificerede asylansøgere.

IDA uddyber ikke i forhold til konkrete tiltag, men fastholder, at det skal være erhvervstiltag, som forener virksomheders behov for arbejdskraft med de nytilkomne ingeniørhænder.

Frem for at vente med at afklare kompetencer, til veluddannede flygtningene har fået asyl, skal processen fremskyndes. Pointen er, at asylansøgere hurtigere kan komme ud i virksomheder, hvor der er mulighed for en fast ansættelseskontrakt, påpeger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Kan en asylansøger finde et ingeniørjob med en årlig løn på over 375.000 kr., er det muligt at få opholdstilladelse via beløbsordningen.

For en uprøvet ingeniør som Hatem Aboud kan en sådan startløn være et højt mål, men syreren er klar til at gøre det, der skal til for at få opholdstilladelse og et fast arbejde.

»Der venter mig ikke en hverdag i Syrien, jeg har ikke lyst til at tage tilbage. Jeg søger bare et godt liv, som alle andre gør, derfor håber jeg at kunne få lov at blive her i Danmark,« fortæller syreren og fastslår:

»Jeg er sikker på, at jeg vil integrere mig rigtig godt i det danske samfund.«