Spark gang i kreativiteten: Tre metoder til at få gode ideer på arbejdspladsen

succes, tale, motivation, motivere, ledelse, chef, leder, målsætninger, foredrag, præsentation, præstation, indsats,

Nytænkning er afgørende for både ingeniør- og it-virksomheder. Derfor leverer Jobfinder tre ideer til at løfte kreativiteten på kontoret.

Mange firmaer jagter de nyskabende ideer, der revolutionerer brancher og ændrer forbrugernes liv. Innovation er ofte i højsædet retorisk, men husker virksomheder at give deres kreative hjerner tid til at udvikle ideer?

Gode jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Faktisk kan det trods en 37 timer arbejdsuge være svært at få tid til at lægge hovedet i blød og forsøge at lade kreativiteten blomstre. Det kræver gødning. Og et solidt vækstmiddel for ideer er mentale og fysiske afbræk fra kontormiljøet og kollegerne.

Eksempelvis et rum fyldt med blomster, farverige billeder og siddepuder frem for stole. Eller bare en uges pause fra arbejde, hvor du kan hengive dig til ideudviklingen på fuld tid.

Forslagene kan være mange, og derfor Jobfinder giver dig tre konkrete forslag til at hæve det kreative bundniveau på din arbejdsplads:

Tag et sabbatår fra arbejde

Det tager tid for kroppen at vænne sig til at være væk fra arbejde. Derfor slapper man ofte først helt af efter nogle uger. Netop af den grund kan et sabbatår eller nogle sabbatmåneder være gavnligt for både dit overskud, men også din kreative proces.

For virkelig at kunne reflektere over, hvordan du udvikler et bestemt produkt eller nytænker din ledelsesstil, er det nødvendigt med et afbræk. I løbet af en arbejdsdag i højt tempo når de færreste at fordybe sig i refleksion.

Søger du job inden for energi, forsyning eller miljø? Så er Jobfinder det rette sted.

Og ved at få hele hverdagen på afstand bliver man bedre til at se nye sammenhænge og muligheder. Derfor kan en lang pause fra arbejdet være yderst produktivt for at få innovative ideer.

Nogle virksomheder giver deres medarbejdere fri i længere perioder som belønning for en god indsats. Dog er det forventet, at den ansatte kommer tilbage med ideer eller andet, som firmaet kan bruge.

Lad de ansatte tage en kort tænkepause

Realiteten er imidlertid tit, at virksomheder ikke kaster om sig med sabbatår til medarbejderne.

I stedet kan selskaber give deres ansatte mulighed for ugentligt eller månedligt at lægge deres daglige arbejde fra dem. På den måde får man lejlighed til at fokusere på spændende udfordringer, der savner løsninger.

Et eksempel finder vi hos Google, hvor ledelse lader medarbejdere bruge 20 pct. af deres tid på selvvalgte projekter.

Stor efterspørgsel på ingeniører inden for byg og anlæg. Find drømmejobbet nu.

Det skaber blandt andet rum for, at man kan fokusere på lige det, man er passioneret omkring. Jobfinder har tidligere beskrevet andre danske it-firmaer, som arbejder ud fra den samme tanke.

Eksempelvis Debitoor, hvor softwareudviklere må bruge to dage hver 14. dag på udvalgte vækstprojekter. Resultatet har været et spritnyt content management system (CMS), som har sparet det danske firma tid og ikke mindst penge.

Ganske vist har det været debatteret, om den høje procentsats for sideprojekter hos Google er retvisende, men pointen er, at ansatte har lov til at sætte tid af til bestemte projekter, som kan komme virksomheden til gode. Og det kan være en effektiv måde at åbne op for kreative og problemløsende påfund på.

Kontorer dedikeret til kreativitet

Hvis hverken ugentlige eller månedlange tænkepauser er muligt, kan du og dine kolleger foreslå at renovere et rum, der kan være arnestedet for kreative ideer og refleksion.

Det kan virke spøjst, men et lokale dedikeret til at kickstarte innovation kan føre til strålende ideer – måske endda løfte arbejdsmoralen.

Nøgleordene kan for eksempel være: ingen telefon, computer eller klassiske kontorstole. Lokalet kan pyntes farverigt, og man kan installere et lækkert loungeområde med bløde sofaer.

Rådgivende ingeniører og it-folk er en varm vare på Jobfinder. Find det rette job for dig.

Kort sagt er ideen at skabe et rum, som påvirker tankerne på en fuldstændig anden måde end de sædvanlige kontormiljøer. Det specielle lokale kan benyttes, hvis en medarbejder har brug for at samle tankerne, eller hvis et team skal brainstorme til den store guldmedalje.

Artiklen er inspireret af Inc., som er et amerikansk medie for blandt andet innovation og ledelse.

Seneste job

AC-konsulenter Energi fyn
Procestekniker OFS Fitel Denmark ApS