Opkvalificering af naturfagslærere står i stampe

På trods af politikernes storstilede ambitioner om at løfte kompetencerne blandt lærerne i folkeskolen er det gået den stik modsatte vej inden for natur/teknologi i 29 kommuner. På landsplan udføres kun hver anden natur/teknologi-time af en lærer med de rette kompetencer.

Planerne om at styrke lærernes kompetencer i den danske folkeskole rokker sig ikke ud af stedet. Selv om der i disse år postes millioner af kroner ud i kommunerne til efteruddannelse af lærerne, er udviklingen inden for linjefagskompetencer tilnærmelsesvis stagneret. Det viser en gennemgang af kommunernes indberetninger til Undervisningsministeriet, som Ingeniørforeningen har fået foretaget.

I faget natur/teknologi er der på landsplan sket en svag fremgang i kompetencedækning fra 51 til 54,8 procent. Det svarer til, at der i kun godt hver anden natur/teknologi-time er en lærer med linjefagskompetence. I 29 kommuner er kompetenceniveauet gået direkte tilbage.

Tjek de nyeste ingeniørstillinger på Jobfinder

Carsten Eckhart, formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg, kalder udviklingen bekymrende.

»Den beskedne stigning flytter ingenting. Det går alt for langsomt taget i betragtning, at politikerne har sat som mål, at 95 procent af al undervisning skal varetages af lærere med fagkompetencer i 2020,« fastslår Carsten Eckhart og peger på, at natur/teknologi i forvejen ligger på næstsidstepladsen over fag i folkeskolen, der varetages af lærere med linjefagskompetencer. Kun kristendom ligger lavere.

Lia Leffland, direktør for ATV, er bestemt heller ikke begejstret:

»Det er en kæmpe, kæmpe udfordring for systemet, at linjefagsdækningen stadig er så dårlig, fordi vi ved, at den grundlæggende interesse og nysgerrighed skal skabes i de små klasser,« siger hun.

Carsten Eckhart er enig, Han frygter, at det bliver svært at motivere eleverne til at fordybe sig i de tekniske fag, når de bliver ældre, uden en fagligt stærk undervisning først i skoleforløbet.

»Det rammer første led i fødekæden,« understreger han og peger på, at kommunerne risikerer at skabe en pukkel i antallet af lærere, der skal nå på efteruddannelse inden 2020, hvis de ikke skruer op for tempoet. Jo længere tid kommunerne er om at komme i gang, desto sværere bliver det at skaffe nok vikarer, og i værste fald når kommunerne slet ikke at bruge de afsatte midler, vurderer han.

Henrik Casper, chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, forklarer den svage udvikling med, at kommunerne har brugt det seneste år på få skabt overblik og lagt efteruddannelsesplaner. Desuden mener han, at der slet ikke er grund til at tolke tallene for natur/teknologi negativt.

»I virkeligheden er der tale om en meget positiv udvikling. Fremgangen inden for natur/teknologi er større end for mange andre fag,« forklarer han og henviser til, at Undervisningsministeriets opgørelse, der viser, at der på et år er sket en stigning fra 80,4 procent til 80,6 procent på tværs af alle fag.

Kommuner bruger ikke pengene

Kommunerne modtog sidste år 64,1 millioner kroner, som er første pulje af den milliard, der er blevet afsat til efteruddannelse af lærere og pædagoger i forbindelse med folkeskolereformen. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet brugte kommunerne kun 7,4 millioner kroner af puljen direkte på linjefagskompetencer, hvilket er alt for lidt, mener Carsten Eckhart.

»Politikerne burde ændre ordlyden i aftalen, hvis de vil sikre et reelt kompetenceløft. Der er for meget elastik i den nuværende aftale, hvilket betyder, at mange kommunerne bruger pengene på andre formål eller skubber beløbet til 2016,« pointerer Carsten Eckhart.

Ifølge Henrik Casper er det dog ikke muligt at vurdere kommunernes midler til kompetenceløft alene ud fra Undervisningsministeriets tal. Nye indberetningsregler har betydet, at flere kommuner ikke har fået konteret korrekt i år, forklarer han.

»Der har været indkøringsvanskeligheder, og der ingen tvivl om, at kommunerne har brugt flere penge på kompetenceløft, end hvad tallene viser,« forklarer han.

Men den forklaring køber Carsten Eckhart ikke:

»Hvis det var tilfældet, at kommunerne havde brugt langt flere midler på kompetenceløft, havde vi set en større stigning i dækningsgraden.«

Lia Leffland erkender, at folkeskolerne er spændt hårdt for med implementering af skolereformen, men pointerer, at det er bydende nødvendigt, at de prioriterer området:

»I øjeblikket går der flere lærere med naturvidenskabelige fag på pension, end vi uddanner, og derfor er vi nødt til at bruge efteruddannelsespuljen på dette område. Skal kommunerne nå målet om fuld linjefagsdækning på natur/teknologi inden 2020, skal de se at komme i gang med en massiv, samlet indsats,« siger Lia Leffland.

Sammenlagt har 60 kommuner fået en forbedret linjefagsdækning inden for natur/teknologi siden sidste år. 8 kommuner er status quo, og 29 kommuner går tilbage.

Engineer the future er en alliance af organisationer, virksomheder og uddannelsessteder, der vil synliggøre den værdi, teknologi skaber for Danmark. Ingeniøren er mediepartner, og artiklen er udarbejdet i samarbejde med ETF. Læs andre artikler om danske ingeniører og teknologieksperter på ing.dk/etf

Læs også: Kommuner efter kritik: Vi skal nok nå at opkvalificere vores lærere

Seneste job

El-ingeniør/installatør til ingeniørfirma i vækst Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
Enterprise Arkitekt med SAP erfaring Forsvarets Koncern IT