Nytåret nærmer sig: Fortjener din arbejdsplads dig stadig?

Overgangen til 2017 er en oplagt anledning til at reflektere over din karriere. Gør din arbejdsplads noget godt for dit arbejdsliv? Her er fire nøglespørgsmål, som kan hjælpe dig til at finde svaret

Nytåret udgør som altid en skillelinje. I år kan du passende bruge den til at reflektere over, om din arbejdsplads stadig fortjener dig. Om dit job gør noget for din karriere, eller du er på vej til at blive kørt ud på et sidespor.

Find dit nye job her

Liz Ryan, direktør og karrierecoach for Human Workplace, har i Forbes opstillet fire nøglespørgsmål til at give dig indsigt i, om dit job gør noget godt for dig.

1. Fik du i det forløbne år nye og interessante opgaver, der styrker dit CV?

2. Fik du i det forløbne år mulighed for at styrke dit personlige, professionelle brand ved at få nye kontakter, tale ved konferencer, stå for præsentationer over for ledelse, kunder eller andre eller stå i spidsen for et vigtigt projekt?

3. Fik du i det forløbne år mulighed for at være mentor og oplære andre ansatte - eller for at få en mentor og selv blive oplært?

4. Fik du i det forløbne styrket dit engagement i dit arbejde og føler du dig mere kompetent og selvsikker?

Hvis du kan svare ja på alle disse ting, så er det jo fantastisk, men mindre kan gøre det. Kan du til gengæld ikke svare ja til noget, så er det måske værd at overveje om dit job fortsat fortjener dig.

Har du behov for en grundigere analyse af din aktuelle situation, så prøv IDAs situationsanalyse.

Læs også: Nytårstesten: Skal du blive i jobbet, eller skal du videre?

Seneste job

Product Owner Clio Online ApS