Ny efteruddannelse i Big Data på vej

20 danske virksomheder har sat sig på skolebænken for at lære om Big Data. Erfaringerne skal bruges af DTU til at udvikle en helt ny efteruddannelse.

Behovet i dansk erhvervsliv for at kunne bruge Big Data er så stort, at nyuddannede ikke kan fylde hullet alene. Derfor har 20 af landets største virksomheder som Danfoss, Grundfoss og Maersk Drilling sendt førende medarbejdere på efteruddannelse.

Undervisningen foregår over de næste syv måneder i Big Data Business Academy, der udspringer af Industriens Fonds temaindkaldelse om Big Data og frem til foreløbig 2018 drives i et samarbejde mellem Alexandra Instituttet, DTU Compute, DTU Business, Teknologisk Institut og CLEAN.

Nye kandidater ikke nok

Det er DTUs plan at forløbet vil danne grundlaget for en ny efteruddannelse i strategisk udnyttelse af Big Data. Ansvarlig for DTU Computes efteruddannelsesindsats, professor Bjarne Kjær Ersbøll, lægger ikke skjul på, at behovet for medarbejdere inden for dataanalyse og Big Data er så stort, at det ikke er nok at uddanne nye kandidater med data-kompetencer.

»Der er også behov for, at eksisterende medarbejdere og ledere i erhvervslivet får større strategisk indsigt i Big Data. Netop derfor vil vi gerne etablere en ny forskningsbaseret efteruddannelse i Big Data«, siger han.

Samarbejde med studerende

Under overskrifterne ”Disruption and trends” og ”Mastering privacy and security as a competitive advantage” blev de deltagende virksomheder på Big Data Business Academy præsenteret for grundlæggende og kommende muligheder i strategisk anvendelsen af Big Data.

Uddannelsen skal inspirere til brugen af Big Data og give de deltagende virksomheder konkret erfaring med konkrete værktøjer og teknikker.

Virksomhederne vil desuden få mulighed for at samarbejde med studerende, som besidder den nyeste viden inden for Big Data, samt at træde ind i et voksende Big Data netværk.

Marianne Knudsen, Grundfos, er en af de første deltagere på det nye Big Data-kursus

Ikke tid til passivitet

Marianne Knudsen, director i Grundfos er en af dem, som har grebet chancen og deltager i Big Data Business Academy,

»Big Data er meget vigtigt for en virksomhed som Grundfos og har høj prioritet hos topledelsen. Hvis vi ikke selv gør noget, vil der være andre, der overhaler os inden om. Derfor er timingen med at kunne deltage i Big Data Business Academy helt perfekt for os,« siger hun.

Seneste job

E-IT ingeniør DONG Energy A/S
PLM Specialist VELUX Gruppen