Melding fra asylcentre: Mindst 400 ingeniører blandt flygtninge

Strømmen af især syriske flygtninge ser ud til at øge udbuddet af ledige ingeniør­hænder med en tredjedel. De skal i arbejde hurtigst muligt, mener både ingeniør­forening og erhvervsliv.

Hatem Aboud er en af de anslåede 400 ingeniører i det danske asylsystem. Han er flygtning fra Syrien og uddannet ingeniør inden for vind og solenergi. Han arbejder et par timer om dagen som translatør i Sønderborg Asylcenter, hvor han også bor. Foto:Lars Salomonsen

Antallet af asylansøgere med ingeniør- og it-uddannelse løb i 2015 op på mellem 400 og 800, fremgår det af en rundringning til en række asylcentre, som Ingeniøren har gennemført.

Der findes ingen officiel opgørelse over asylansøgernes baggrund, men Jammerbugt Kommune, der driver 12 asylcentre, har gennemført en af de største undersøgelser på området. I alt 1.649 asylansøgere i kommunen er fra april til oktober sidste år blevet spurgt om deres uddannelse:

»Vurderingen er, at 2-4 pct. af det samlede antal asylansøgere har en uddannelsesbaggrund inden for ingeniør- eller it-fag. Det er en populær videregående uddannelse, især i Syrien,« fortæller asylcenterleder i Jammerbugt Kommune Ninna Svendsen.

Læs også: Syriske Hatem Aboud drømmer om et ingeniørliv i vindmøllernes land

Samme vurdering lyder fra Asylsyd og Asylcenter Vesthimmerland, der tilsammen driver 17 centre med omkring 3.000 asylansøgere. Hvis tallet holder på landsplan, har flygtningestrømmen øget udbuddet af it- og ingeniøruddannede med mindst 400 alene i 2015.

Selv om antallet ikke lyder svimlende stort, så svarer det til en tredje­del af det samlede antal ledige ingeniører registreret i Akademikernes A-kasse. Og den stigning i antallet af arbejdslystne ingeniørhænder skal udnyttes, mener blandt andre Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI):

»Vi har danske virksomheder, der mangler denne arbejdskraft. Derfor er det nødvendigt med en aktiv politik, der sikrer, at asylansøgere hurtigt og effektivt bliver matchet med kommuner, hvor de kan komme ud i fagrelevante virksomheder,« fastslår foreningens direktør, Henrik Garver.

Derfor er det essentielt hurtigt at få kortlagt flygtningenes kompetencer, påpeger direktøren.

Hos Asylprojekt Sønderborg, der har arbejdet med at hjælpe flygtninge i job, peger man ligeledes på fordelingen af flygtninge som et afgørende område, der halter.

»Hvis man vil have veluddannede asylansøgere i fagrelevant arbejde, er det vigtigt, at de placeres i kommuner, hvor der er for eksempel ingeniørjob at få,« siger projekt­leder Helena Pedersen.

Samme melding lyder fra Dansk Industri, der også gerne ser flygtninge med ingeniørbaggrund i danske virksomheder hurtigst muligt:

»Det er selvfølgelig positivt, hvis en gruppe af flygtningene har de uddannelser, som virksomhederne har svært ved at finde. Det skal udnyttes langt bedre end i dag,« fastslår arbejdsmarkedskonsulent hos DI Marie-Louise Lindeløv.

Asylansøgere redder dog ikke Danmark fra den nuværende og fremtidige ingeniørmangel, understreger både FRI, DI og Ingeniørforeningen, IDA.

»Selvom flygtninge ikke løser problemet med ingeniørmanglen, skal de ud på arbejdsmarkedet i en hulens fart, hvis de er dygtige. De kan bidrage med efterspurgt arbejdskraft, og den vil vi gerne have ud i virksomhederne,« siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

Henrik Garver påpeger, at vi ved at hjælpe de ingeniøruddannede flygtninge i arbejde også gør noget for de ledige ingeniører med dansk baggrund:

»Hvis vi får flygtninge i job, er de med til at hive opgaver og ordrer til Danmark, og det skaber yderligere drive for at få flere ingeniører ud i virksomhederne.«

I sidste uge lød startskuddet til trepartsforhandlinger mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, hvor et hovedtema er at få de mange asylansøgere hurtigere i arbejde. Regeringen stiler mod at få en aftale om netop dette på plads i midten af marts måned.

Seneste job -