Kommuner efter kritik: Vi skal nok nå at opkvalificere vores lærere

Kommunerne afviser anklager fra IDA og ATV om nøl. Det kræver planlægning at opkvalificere et lærerkorps og må gøres i etaper, lyder forklaringen.

Bare rolig, vi skal nok nå at efteruddanne vores folkeskolelærere inden 2020.

Sådan lyder meldingen fra to kommuner som reaktion på IDAs og ATV’s kritik af, at kommunerne ikke har fået skubbet gang i efteruddannelsen af lærere inden for natur/teknologi trods en millionbevilling fra Folketinget.

Vil du videre i karrieren? Tjek Jobfinder.

Chefkonsulent Lene Tetzlaff-Petersen, Helsingør Kommune, undrer sig over kritikken og beroliger de bekymrede interesseorganisationer:

»Vi har allerede sat gang i første bølge. Adskillige lærere er i gang med opkvalificering,« fastslår hun.

IDA og ATV’s kritik var foranlediget af en opgørelse fra Undervisningsministeriet, som IDA har fået foretaget. Den viser, at der i skoleåret 2014/2015 kun stod en lærer med natur/teknologi-kompetencer bag katederet i 54,8 procent af timerne, en stigning på knap 4 procentpoint i forhold til året før.

Det går alt for langsomt, mener ATV og IDA, hvis kommunerne skal nå at leve op til politikernes mål om, at 95 procent af timerne i natur/teknologi skal varetages af lærere med linjefagskompetence i 2020.

Læs også: Opkvalificering af naturfagslærere står i stampe

På baggrund af den dårlige faglærerdækning bevilgede Folketinget sidste år 64,1 millioner kroner til kommunerne, så de kunne opkvalificere lærerne. Samlet set har de kun brugt 7,4 millioner kroner fra puljen på opkvalificering af linjefag i 2014, viser tal fra Undervisningsministeriet.

Selv om Helsingør ifølge opgørelsen hører til blandt de kommuner, der ikke har brugt sin bevilling på linjefag, understreger Lene Tetzlaff-Petersen, at kommunen er godt på vej i den rigtige retning:

»Vi har lagt udførlige planer for, hvordan vi skal komme derhen. Jeg kan love, at der er sat turbo på efteruddannelsen,« siger hun.

Helsingør Kommune har brugt foråret 2015 til kompetence-afklaringssamtaler med 50-60 lærere for at finde ud af, hvor omfattende et kompetenceløft den enkelte har brug for. Indtil videre er 47 lærere startet på efteruddannelse, og i foråret 2016 skal yderligere 18 af sted. Det tager mellem halvandet og to år at tage et undervisningsfag. Kommunen forventer, at omkring 140 lærere skal på efteruddannelse i undervisningsfag.

Lene Tetzlaff-Petersen peger på, at det kræver en god portion planlægning at gennemføre et uddannelsesløft:

»Det kan være svært at nå at bruge midlerne i samme år, som pengene bevilges, da lærernes efteruddannelse skal hænge sammen med de skemaer, der er lagt på skolerne. Vi kan ikke gå ind midt i skoleåret og trække lærere ud,« forklarer hun.

Et trin ad gangen

I Sønderborg har skolechef Erling Andresen også en forklaring på, at kommunen endnu ikke er begyndt at bruge af den pulje, de har fået bevilget.

»Vi har lagt en plan for, hvordan vi kan nå at efteruddanne vores lærere, og begynder først at bruge regeringens pulje fra sommerferien 2016,« siger Erling Andresen.

Planens første trin er at uddanne i alt 150 vejledere, som skal være faglige spydspidser på de enkelte skoler. Her har kommunen nydt godt af A.P. Møller Fondens folkeskoledonation, som har sendt fire millioner kroner til Sønderborg.

Trin nummer to bliver at sende lærerne på faglig efteruddannelse. For kompetenceløftet er nødt til at foregå i etaper, understreger Erling Andresen:

»Vi kan ikke det hele på én gang. Skolerne har brug for rigtig meget vikardækning, når de skal sende lærere på efteruddannelse, og hvis de både skal uddanne vejledere og efteruddanne lærere på en gang, bliver det for stort et dræn,« siger han.

Engineer the future er en alliance af organisationer, virksomheder og uddannelsessteder, der vil synliggøre den værdi, teknologi skaber for Danmark. Ingeniøren er mediepartner, og artiklen er udarbejdet i samarbejde med ETF. Læs andre artikler om danske ingeniører og teknologieksperter på ing.dk/etf

Seneste job