Kinesiske lederlønninger overhaler danske

Himmelhøje ingeniørlønninger i Kina kan sende produktion tilbage til Danmark – med mindre ingeniørmanglen herhjemme spænder ben.

Glem alt om billig kinesisk inge­niør­arbejdskraft. Kinesiske ingeniører med lederansvar har for længst overhalet deres københavnske kolleger og indkasserer i snit 33 procent mere i løn hver måned.

Tilbage i 2008 tjente kineserne 44 procent mindre, men i perioden 2008 til 2015 har de oplevet et gigan­tisk lønhop på 186 procent.

Og det er ikke kun ingeniører med lederansvar, der har opnået nærmest eksplosionsagtige lønstigninger. Menige kinesiske inge­niører har i samme periode fået 160 procent mere i løn.

I gennemsnit tjener den menige danske ingeniør stadig 53 pct. mere, men fortsætter kinesernes lønvækst, er det kun et spørgsmål om tid, før det bliver svært at se forskel på deres og en københavnsk ingeniørs løn.

Det fremgår af en opgørelse, som Copenhagen Capacity har gennemført på baggrund af tal fra fDi Bench­mark, Financial Times, der tager udgangspunkt i de gennemsnitlige ingeniørlønninger i fire kinesiske storbyer; Beijing, Shanghai, Canton og Shenzhen samt i København.

Hos IDA, som har bestilt opgørelsen, ser Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd (AR), udviklingen som et påmindelse om, at ingeniørmanglen ikke bare er et lokalt dansk problem, men en global udfordring.

Flytning kræver omtanke

Mens det stigende lønniveau er godt nyt for danske ingeniører, der har mod på at prøve kræfter med det kinesiske arbejdsmarked, betyder de eksplosive lønstigninger ifølge AR-formanden, at arbejdsgivere skal tænke sig om, inden de flytter videnarbejdspladser østpå:

»Det er i forvejen besværligt for en virksomhed at sende udviklingsafdelingen til Kina, og med de nuværende vækstrater er det umuligt at forudse, hvor lønudgifterne er på vej hen. Selvom vi har en pæn lønudvikling herhjemme, er den stabil og forudsigelig. Den voldsomme lønudvikling svækker kinesernes konkurrenceevne,« siger hun.

Når den kinesiske løn stiger, skyldes det en enorm efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, forklarer Claus Lønborg, adm. direktør i Copenhagen Capacity, som arbejder med at trække udenlandske virksomheder til Hovedstadsområdet, Øresundregionen og Sjælland:

»Selvom kineserne uddanner seks millioner bachelorer om året og har haft stort fokus på­­ naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, er der stadig stort pres på kvalificeret arbejdskraft, fordi de i stigende grad arbejder med R&D,« siger Claus Lønborg, som fra 2007-2011 var direktør på Innovation Center Denmark i Shanghai.

Ifølge en rapport fra 2013, ’Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion’ fra SDU, var løn- og produktivitetsforskelle afgørende for otte ud af ti af de danske virksomheder, der outsourcede til Kina.

Med andre ord fjerner de stigende kinesiske ingeniørlønninger en stor del af motivationen for at outsource.

Grundfos bliver

Grundfos har haft selskaber i Kina i flere år og har derfor fulgt med i udviklingen, fortæller Vice President Lars Aagaard. Lønstigningstakten blandt ingeniører kommer derfor ikke som den store overraskelse, og den får heller ikke indflydelse på Grundfos’ tilstedeværelse i Kina:

»Vores strategi for at være i Kina er at kunne udvikle, producere og sælge i landet. Det er et enormt marked, og derfor vil vi være til stede,« forklarer Lars Aagaard, der også er bestyrelsesformand for Made, en organisation, der arbejder for skabe flere produktionsarbejdspladser herhjemme.

I den egenskab repræsenterer han videninstitutioner samt danske virksomheder, som har outsourcet opgaver af økonomiske årsager. Virksomheder, som kunne blive ansporet til at flytte produktionen tættere på marked og kunder i Danmark og Europa. Det er glædeligt, mener han.

»Vi har haft en tendens til at bilde hinanden ind, at vi skulle leve af viden, og så bare flytte produktionen ud. Men når produktionen flytter ud, flytter viden med. Derfor er det godt at få den tilbage,« siger Lars Aagaard, og fortsætter:

»Det kræver dog, at vi har inge­niører med de rette kompetencer, så vi kan automatisere og digitalisere yderligere. Uden de rette kompetencer og et højt videnniveau vælger de andre lande i Nordeuropa.«

Kent Damsgaard, vicedirektør i arbejdsgiverforeningen DI, er enig:

»Efterhånden som omkostningsforskellene på danske og kinesiske ingeniører bliver mindre, giver det incitament til at skabe og fastholde produktion i Danmark. Om det bliver muligt, afhænger af, om de folk, man skal bruge, er til rådighed. Vores medlemmer er bekymrede for, om de kan få nok ingeniører og it-specialister,« siger han.

Løsningen er enkel i teorien, men har vist sig svær i praksis: Flere danske unge skal vælge en in­ge­niør­ud­dannelse, og flere udenlandske ingeniører skal lokkes til Danmark, lyder det fra alle aktører.

De seneste par år har ingeniør­uddannelserne haft rekordstore optag, men det er ikke nær nok til at fylde det hul på cirka 13.500 ingeniører og cand.scient.er, som Danmark vil mangle i 2025 ifølge en prognose fra alliancen Engineer the future, som blandt andre tæller IDA, DI, uddannelsessteder og virksomheder.

Lønfesten klinger måske af

Den kinesiske lønfest har efterhånden varet et lille årti, og foreløbig har den udelukkende kørt i topfart, men måske er den på vej ned i tempo, vurderer Kent Damsgaard:

»Kina oplever en markant opbremsning, ikke mindst i byggesektoren, som der har været utrolig meget gang i. Den opbremsning kan også godt få en ganske betydelig effekt på ingeniørarbejdsmarkedet.«

Seneste job

Service Engineer MAN Diesel & Turbo
Projektchef Arkil A/S
IT-projektleder Magenta ApS