Jobsamtale: Sådan svarer du på invitationen

Et godt tip til en god jobjagt er at udmærke dig fra begyndelsen. Derfor skal du have de rette replikker klar fra den allerførste korrespondance - også selvom det bare er på mail.

Et stort smil og et fast håndtryk er en god start på en jobsamtale, men du bør hurtigst muligt forsøge at skille dig ud fra mængden af ivrige jobsøgere. Også inden du kommer til samtalen.

Faktisk er det en fordel allerede at sende et professionelt signal i den første mail, du skriver, når du har modtaget invitationen til at komme til jobinterview.

På jagt efter nye faglige udfordringer? Tjek Jobfinder.

Derfor kommer Jobfinder med tre spørgsmål, som du bør få svar på, inden du tropper op til jobsamtale:

Hvor længe?

Hvor længe vil interviewet vare? Det er vigtigt at finde ud af, hvor længe samtalen forventes trække ud.

Både fordi du skal nå at fremhæve dine mest essentielle kvaliteter, og fordi det giver dig en indre ro have styr på tiden, mens du sidder i den varme jobsøger-stol.

Vil du øge produktiviteten hos nogle af Danmarks største producenter? Find drømmejobbet nu.

Når du kender den afsatte tid, kan du øve dig ved at tage tid på korte præsentationer af dig selv. Fokus er på at sælge dig selv som en nødvendig vare, og netop dét skal du kunne klare på den tid, du har til rådighed.

Ligeledes kan det være en god ide at få at vide, hvis du for eksempel skal smutte fra dit nuværende arbejde for at nå til jobsamtalen.

Hvem snakker vi om?

Dernæst kan du spørge til, hvem du skal sidde over for under interviewet. Alle jobsøgere bør have læst op på den virksomhed, de søger en stilling hos, men det kan også være en fordel at læse op på lederen eller HR-medarbejderen, som du skal tale med.

Du har nok hørt det før, men der er stadig stort behov for it-professionelle. Se dine muligheder.

Ved at kende til deres baggrund får du lejlighed til at sætte fokus på værdier, de værdsætter i en virksomhed. Det kan være, at I har en fælles passion for effektive møder, at arrangere sociale events for medarbejderne eller en fælles fritidsinteresse i golf.

Kender du dine samtalepartners små glæder, kan det give dig et forspring blandt dine konkurrenter.

Hvad skal jeg tage med?

Som regel skal du ikke have en power point-præsentation med dig til jobsamtale, men måske vil arbejdsgiver gerne have dit CV i hånden?

Ingeniører inden for design og udvikling er yderst efterspurgte. Tjek de nyeste jobtilbud.

Insisterer du på at have en visuel præsentation, der får den ansættende chef til at huske dit navn, kan du med fordel spørge til den tilgængelige teknologi.

Er der eksempelvis en fjernsynsskærm, som du kan sætte din computer til?

Artiklen er inspireret af karrieremediet The Muse.

Seneste job

Senior Project Manager MAN Diesel & Turbo
Student Worker for the Transport Equipment team Siemens Gamesa Renewable Energy