Ingeniører er væksthormon for mindre virksomheder

Virksomheder, der hyrer deres første akademiker, vokser vildt i forhold til dem, der ikke gør. Især ingeniører skaber værdi, viser analyse.

Den første akademiker på lønningslisten virker som det rene væksthormon i små og mellemstore virksomheder (SMV’er). I forhold til sammenlignelige virksomheder, der ikke har hyret en akademiker, opnår de nemlig i snit en værditilvækst, der er 38 procent højere.

Endnu mere fart kommer der over feltet, hvis den første akademiker har ingeniørbaggrund. Så er væksten nemlig hele 48 pct. højere end i virksomheder uden akademikere. Det fremgår af en analyse, som Akademikernes A-kasse har gennemført i samarbejde med Djøf.

Resultatet kommer ikke som den store overraskelse for Kent Damsgaard, vicedirektør i arbejdsgiverforeningen DI. Han fortæller, at foreningen i mange år har arbejdet på at gøre det mere attraktivt for SMV’er at ansætte akademikere, fordi de sætter gang i væksten.

Ekstra turbo med ingeniører

At ingeniørerne fungerer som det mest effektive væksthormon, kommer heller ikke bag på Kent Damsgaard:

»I modsætning til andre akademikertyper vil mange ingeniører have nemmere ved at gå ind i en hverdag hos små og mellemstore virksomheder, fordi deres kompetencer er direkte anvendelige, hvorimod andre akademikere har brug for lidt længere tilvænning,« siger han.

Ingeniørernes evne til at kaste sig over arbejdsopgaverne fra dag ét, skyldes først og fremmest, at de gennem deres uddannelse er klædt på til at klare opgaver som produktudvikling, optimering af processer, styring og logistik, eksemplificerer Kent Damsgaard.

Ph.d. gav dynamik

Den mere end 160 år gamle Ribe Jernindustri har haft ingeniører ansat i mange år, fortæller adm. direktør og ingeniør Michael Boel Olesen, men da virksomheden i 2015 ansatte en ph.d., blev det begyndelsen på en ny æra i virksomhedens historie:

»Da vi satte en ph.d. med speciale i mikrobiologi sammen med en flok ingeniørnørder, der ved alt om varme og processer, gik vi fra at være en traditionel industrivirksomhed, der producerer radiatorer, til at arbejde med bakterier og hygiejneløsninger,« forklarer han.

Det nye produkt er sådan set også en radiator, men det er designet, så det ikke har nogen svært tilgængelige kroge og heller ingen bagside, som kan udvikle sig til bakteriereservoirer. Produktet er målrettet sygehuse, plejehjem, skoler og børneinstitutioner, hvor det er vigtigt at reducere risikoen for smittespredning.

»Takket være samarbejdet mellem ingeniørerne og ph.d.en fik vi en ny viden ind og et godt miks. Ingeniører som mig selv får nemt skyklapper på. Men det skaber dynamik, når der kommer en akademiker, som ved alt om bakterier og om, hvordan man agerer på et sygehus, og hun ser, hvordan man agerer i en smedevirksomhed. Den dynamik gør, at man kommer i gang med at prøve andre ting af.«

Ingeniører skaber struktur

Selvom hans egen virksomhed fik en opblomstring, da ingeniørerne fik selskab af en mikrobiolog og ikke mindst, da der senere kom cand.merc.ere til, som satte skub i salget, undrer det ham ikke, at ingeniørerne skaber størst værditilvækst:

»Mange virksomheder er stiftet af en dygtig håndværker eller en iværksætter med en god idé. Når de så ansætter en ingeniør, bliver der skabt struktur og sat mål for virksomheden. Ham, der selv starter op, når sjældent op på mere end 15-20 mand, fordi han mangler sparring. Det er nemlig et miks af erfaring og viden, der driver virksomhederne fremad.«

Sikrer udvikling af processer og produkter

Søren Salomo, institutdirektør på DTU Management Engineering, peger på, at et østrigsk studie viser samme tendens som den danske undersøgelse, nemlig at der er en målbar værditilvækst, når man ansætter den første ingeniør:

»Man kan selvfølgelig hævde, at de virksomheder, der vælger at ansætte en ingeniør, allerede er i vækst, og at de derfor ville være vokset alligevel. Det kan være en del af forklaringen, men både de danske og de østrigske tal fortæller, at der er evidens for en reel sammenhæng,« fastslår Søren Salomo.

Når ansættelse af højtuddannede virker som katalysatorer for vækst, skyldes det, at akademikere i almindelighed bidrager med analytiske kompetencer og mere struktur, mens ingeniører i særdeleshed kan give et løft i forhold til udvikling af produkter og processer, ligesom de kan sikre øget kvalitet i salget, forklarer han:

»Når væksten er stærkere med en ingeniør som første akademiske medarbejder, hænger det typisk sammen med proces- og produktforbedringer, for det er lige ind i kernen af væksten.«

Mindre jobvækst med ingeniører

Analysen viser også, at de højtuddannede trækker nye kolleger til arbejdspladsen, både faglærte, ufaglærte og andre med en lang uddannelse.

Tre år efter ansættelsen af den første akademiker er en virksomhed i snit vokset med 4,5 medarbejdere flere end sammenlignelige virksomheder uden akademikere.

Paradoksalt nok leverer ingeniørerne den laveste medarbejdervækst med et gennemsnitligt 4,1 kolleger flere, mens de samfundsvidenskabelige kandidater topper med en jobvækst på 4,9 flere medarbejdere end sammenlignelige virksom­heder uden akademikere.

En forklaring kunne være, at ingeniører straks går i gang med at automatisere og procesoptimere, når de begynder i en SMV, og at der derfor ikke opstår samme behov for at ansætte nye folk.

Langsigtet effekt

Selvom det skulle være tilfældet, er Kent Damsgaard dog overbevist om, at tallene vil se anderledes ud, hvis man efter nogle år undersøger de samme virksomheder igen.

»Mange ingeniørstillinger er målrettet en styrkelse af konkurrenceevnen og dermed på længere sigt jobskabelsen. Vi ved, at automatisering styrker jobtilvæksten på den lange bane, og på den måde er vejen til flere job, men på den korte bane er effekten ikke nødvendigvis stor. Min påstand er, at man efter seks år ville se en effekt i form af øget jobskabelse i disse virksom­heder,« siger Kent Damsgaard.

Ifølge Søren Salomo skal årsagen måske findes i, at teknologitunge virksomheder typisk har en lidt lavere vækst på medarbejderantal end service- og handelsvirksomheder:

»Teknologitunge start-ups er flere år om at komme op på et højere medarbejdertal end dem, der satser på service og handel, simpelthen fordi produktudvikling tager længere tid, end når værdien skabes gennem interaktion mellem medarbejdere og kunder,« siger han.

Seneste job

IT-konsulent Netcompany A/S