Ingeniører arbejder meget - se, hvor du selv ligger i forhold til dine fagfæller

Lønstatikkerne viser, at IDAs medlemmer i private virsksomheder i gennemsnit arbejder to timer mere end resten af befolkningen. Men der er brancheforskelle. Tjek dem her

41,4 timer. Så meget arbejdstid lægger ingeniører og cand.scient'er i gennemsnit hver uge på private danske arbejdspladser.

Det er næsten to timer mere end resten af fuldtidsansatte danskere, der ifølge Danmarks Statistik gennemsnitligt arbejder 39,6 timer om ugen.

Arbejder du for meget? Find dit ny job her

Formanden for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen IDA, Juliane Marie Neiiendam, er ikke overrasket:

»Vi ved, at mange ingeniører brænder for det, de laver, og ønsker at gøre det så godt som muligt. Samtidig er de i vidt omfang selvledende og kommer derfor let til at lægge flere arbejdstimer på jobbet end andre.«

Meget arbejde, men få sygedage

Samtidig viser IDAs egen statistikker, at medlemmerne er mindre syge end andre grupper, og det vidner om, at mange ingeniører og cand.scient'er trives på arbejdspladserne, mener Juliane Marie Neiiendam. Ydermere er det kun hver femte, der skifter job på grund af for lange arbejdsdage. Faglige udfordringer er klart den vigtigste grund til, at IDA-medlemmer søger nyt job.

»Men trods høj trivsel og lavt sygefravær skal de alligevel passe på sig selv og lytte til de signaler, der siger, at nu er det tid til at holde lidt igen. Vore medlemmer må gerne brænde for deres arbejde, men de må ikke brænde ud,« advarer Juliane Marie Neiiendam.

Læs også: Hvad gør du, når du spotter tegn på stress? Sådan spotter og håndterer du stress i tide

Længst arbejdsuge i bygge og anlæg

Internt i ingeniør-verdenen er det særligt ansatte i bygge- og anlægs-branchen, der skiller sig ud. Her er den gennemsnitlige arbejdsuge oppe på 43,1 arbejdstimer eller over en time mere end de næstmest tidskrævende brancher, Handel og transport og Andre brancher.

i den modsatte ende arbejder ingeniører og cand.scient'er i den elektroniske industri 'kun' 40,9 timer om ugen, hvilket dog stadig er over en time mere end den gennemsnitlige dansker.

Seneste job

IT-tekniker Netcompany A/S
Teknisk projektleder Move Innovation
Plant specialist / Project Manager GEA Process Engineering A/S