Hans meritter kan gøre enhver ingeniør forpustet

Han er medstifter af to biotekvirksomheder og flere netværk for unge forskere. Nu studerer han slangegift i Costa Rica som led i sin ph.d. Er 27-årige Andreas Laustsen Danmarks sejeste ingeniør?

Hvor langt var du nået i livet, da du fyldte 27?

Ugens kandidat til titlen som Danmarks sejeste ingeniør virker på ingen måde som en mand, der har behov for at fremhæve egne bedrifter. Så meget går klart igennem trods en lettere ustabil Skype-forbindelse fra Costa Rica.

Det synes heller ikke nødvendigt. For Andreas Laustsen, 27-årig civilingeniør i anvendt kemi, har allerede tilbagelagt et livsforløb, der må gøre mange ingeniørkolleger forpustede.

»Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle blive ingeniør. Jeg plejer at joke med, at jeg egentlig er født ingeniør, men først blev anerkendt som det i 2012 (året, hvor han blev kandidat, red.).«

Undervejs har han boet tre år i Seattle som barn, et år i Australien, hvor han som angiveligt den eneste dansker har krydset landets ørken alene, og senest boet et halvt år i Paris som led i kandidatgraden.

Bagmand til to biotekfirmaer

Andreas Laustsen er medstifter og medejer af to biotekvirksomheder. Det ene, Biosyntia, udvikler biokatalytiske processer til produktion af kemikalier ved hjælp af fermentering.
Firmaet har indtil videre to fuldtidsansatte forskere fra henholdsvis Los Angeles og Sydtyskland:

»De har brudt op med deres dagligdag og er flyttet til Danmark for at følge en skør idé, vi har fået. Det giver mig da lidt kriller i maven indimellem, men omvendt har de virkelig muligheden for at gøre en forskel på så tidligt et stadie,« siger han.

Det andet firma, VenomAb, er fortsat et virtuelt selskab, der forsker i at udvikle moderne modgift mod slangebid:

»Vi er to en halv ph.d.-studerende, som putter vores forskning ind i firmaet. Du kan på en måde sige, at vi har outsourcet forskningsarbejdet til Københavns Universitet og DTU, så vi ikke har lønninger. Men den dag vores arbejde forhåbentlig giver penge, sker der en form for deling af gevinsten med universiteterne.«

Drømmen om den moderne modgift

På verdensplan bliver skønsmæssigt fem millioner mennesker årligt bidt af slanger, hvilket koster op mod 100.000 af dem livet og fører til flere gange så mange amputationer. Alligevel er forskningen i modgifte begrænset. Flest slangebid sker i verdens fattige dele: Indien, Afrika syd for Sahara og Sydøstasien.

Andreas Laustsen har for nylig rykket sin forskning til Costa Rica, hvor han det næste halve år vil studere slangegift på et af verdens førende gift- og modgiftinstitutter, Clodomiro Picado:

»Der findes typisk 30-50 forskellige toksiner i en slangegift, og jeg er nu i færd med at dele giften op i disse komponenter for at undersøge, hvilke toksiner det er medicinsk relevant at neutralisere med en modgift.«

Forskningen er som nævnt en del af hans ph.d. på DTU og KU og samtidig et bidrag til firmaet VenomAb. Håbet er at kunne udvikle og markedsføre en moderne modgift i løbet af de næste fem-seks år.

»Min store drøm er, at man vil kunne udvikle en moderne biofarmaceutisk modgift, der kan produceres ved hjælp af fermentering, så vi kan gå bort fra at tappe antistoffer fra heste injiceret med slangegift. Det ville gøre en stor forskel for millioner af mennesker,« siger han.

Netværk udvider folks horisont

Ved siden af studier og forskning er Andreas Laustsen en aktiv netværker. Han er tidligere leder af Biotech Academy, en organisation, der udvikler teknologibaseret undervisningsmateriale til gymnasieelever inden for fag som fysik, matematik og kemi.

Derudover er han medstifter af blandt andet Rebels - Rising Entrepreneurs in BioBusiness and Life Science - og Innovation Forum CPH.

»Netværk har spillet en rigtig stor rolle både for min forskning og for de virksomheder, jeg har været med til at stifte. Derfor giver det mig også en stor glæde at se, hvordan et godt netværk kan udvide folks horisont og hjælpe andre videre med deres egne projekter,« forklarer han.

Det driver mig at skabe noget
Resultaterne af Andreas Laustsens forskning og entreprenørskab har allerede kastet en række internationale priser og nomineringer af sig. Desuden gennemførte han civilingeniøruddannelsen på DTU med et gennemsnit på 12.

Hvad bringer en mand så hastigt frem i verden?

»Det, der driver mig som ingeniør, er at skabe noget. Det er sikkert kendetegnende for mange ingeniører, at det ikke er nok at teste en hypotese og skrive en artikel om det. Vi vil gerne se ting blive til virkelighed,« lyder det umiddelbart beskedne svar med det store spillerum for ambitioner.

Og skulle han vinde titlen som Danmarks sejeste ingeniør - og dermed rejselegatet på 25.000 kroner - skal de formentlig indgå i forskningen af slangegift:

»Jo mere jeg arbejder med modgift, des mere fascineret bliver jeg af, hvor kompleks naturen har formået at gøre giften. Det kunne være rigtig spændende at tage med på en ekspedition for at studere giftslangerne i naturen.«

Blev konkurrencen om titlen som Danmarks sejeste ingeniør i virkeligheden afgjort her? Eller kender du også en ingeniør, der har præsteret langt ud over det sædvanlige?

Der er endnu nogle dage, før fristen udløber. Læs mere om konkurrencen og indstil din kandidat her.

Læs også: »Det, der driver mig, er mellemrummene«

Hun opbyggede et nyt marked i Qatar
»Mine kompetencer kan ingen tage fra mig«
»Ingeniører skal være offensive og udfordre politikervrøvl«
Mød ingeniøren, der kan omskrive lærebøgerne

Seneste job

General Sales Manager PR electronics A/S