Gymnasier sender alarmerende få elever videre til ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser

Mens enkelte almene gymnasier sender næsten en femtedel af studenterne videre til en ingeniør- eller en naturvidenskabelig uddannelser, ser det straks værre ud på andre gymnasier, hvor andelen er så lav som seks procent. Også på HTX er der stor spredning i, hvor mange studenter, der søger mod teknat-uddannelser: Fra mere end halvdelen til knap 20 procent.

Hvert tredje almene gymnasium sender mindre end ti procent af sine studenter videre til en ingeniør- eller naturvidenskabelige uddannelse, og forskellen mellem gymnasierne er milevid, viser ny analyse. Problemet skal tackles allerede i folkeskolen, mener IDA.

På Allerød Gymnasium er interessen for matematik og naturfag helt i top. Her vælger knap en femtedel af eleverne en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse efter endt studentereksamen.

Ganske anderledes ser det dog ud på mange af landets øvrige gymnasier. Næsten hvert tredje almene gymnasium, STX, sender nemlig færre end ti procent af sine studenter i den tekniske eller naturvidenskabelige retning, viser en analyse foretaget Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for den teknologiske alliance Engineer the future. Også på de tekniske gymnasier, HTX, er der stor spredning. På enkelte tekniske gymnasier er 50 procent af studenterne i gang med en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse året efter, de har fået huen på, mens det for andre HTX-institutioner kun gælder 20 procent.

Hold øje med de nyeste stillingsopslag på Jobfinder

Tallene bekymrer Ingeniørforeningens formand og bestyrelsesformand i Engineer the future, Frida Frost, der kalder det 'alarmerende', at så mange gymnasier sender så få elever videre til en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse i en tid, hvor virksomhederne efterspørger flere ingeniører, end der er til rådighed.

Allerede i dag er ledighedstallene under to procent for langt de fleste ingeniørretninger, og en prognose udarbejdet af Dansk Industri og Ingeniørforeningen for Engineer the future viste sidste år, at Danmark i 2025 kommer til at mangle over 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

Udfordringer opstår i folkeskolen

En del af problemet skyldes, at for få elever vælger de naturvidenskabelige linjer på gymnasiet, påpeger Frida Frost.

»Udfordringerne opstår allerede i folkeskolen, hvor vi ikke formår at begejstre eleverne for de naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi, og derfor vælger de heller ikke de naturvidenskabelige linjer på gymnasiet,« siger Frida Frost og fortsætter:

»Der skal sættes ind ved at styrke den grundlæggende forståelse for teknat, teknologi og teknologiudvikling i grundskolen.«

Også gymnasierne efterspørger en indsats i folkeskolen. Aarhus Universitet har på vegne af Engineer the future lavet en kvalitativ undersøgelse blandt 11 af gymnasierne, som inkluderer både STX’er og HTX’er fordelt over hele landet. Ingen af de adspurgte gymnasier kender deres egen placering i analysen, og de optræder anonymt.

Hovedparten af de adspurgte gymnasier oplever, at eleverne fra grundskolen ofte mangler basale faglige forudsætninger for at kunne matche det gymnasiale niveau i matematik, fysik og kemi.

»Naturvidenskabsundervisningen i folkeskolen fungerer langtfra godt (....). Det er dybt problematisk. Vi har folkeskole, der ikke forstår at undervise godt nok i naturvidenskab. Det hænger sammen med, at lærernes uddannelsesniveau er utilstrækkeligt. Vi modtager mange elever hvert år, der simpelthen får en aha-oplevelse med naturvidenskab, når de bliver introduceret for det på en ny måde,« siger blandt andet en rektor fra STX.

Gymnasierne efterlyser slet og ret dygtigere lærere i folkeskolen, og det skal sikres gennem ændringer i læreruddannelsen og kompetenceudvikling. En konkret forslag i undersøgelsen er blandt andet at etablere en science-læreruddannelse.

Gymnasier skal skærpe indsatsen

Selvom udfordringerne begynder med grundskolen, fritager det ikke gymnasierne for at løfte deres del af ansvaret for det ofte begrænsede andel studenter, der søger videre på en ingeniør- eller naturvidenskabelige uddannelse, mener Frida Frost.

I dag er det for eksempel muligt at gennemføre en almen gymnasial uddannelse uden ret meget matematik, og IDA-formanden efterlyser en skærpet indsats på gymnasierne såvel som i grundskolen:

»Flere gymnasier bør strategisk og ledelsesmæssigt prioritere det tekniske og naturvidenskabelige område, så elevernes interesse og nysgerrighed øges, og de på den baggrund er motiverede og kvalificerede til at fortsætte af samme vej, når de vælger studie.«

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet viser da også, at de gymnasier, der klarer sig bedst som fødeinstitution til ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser, er dem, der har en klar prioritering af naturvidenskab og særlig fokus på det, når de rekrutterer kommende elever i folkeskolen.

Samtidig tegner sig i undersøgelsen et billede af andre faktorer, der spiller positivt ind på gymnasieelevernes valg. Det gælder blandt andet integreret entreprenørskabsundervisning i de naturvidenskabelige fag, fordeling af ledelsesansvar til science-lærerne, en bredt sammensat lærergruppe med forskellig uddannelses- og erhvervsbaggrund og ikke overraskende, at science-lærerne er gode rollemodeller og ambassadører for deres fag.

Og ifølge Frida Frost er der rig mulighed for forbedringer:

»Når man ser på de STX’er, der sender op mod en femtedel af deres elever videre til en ingeniør- eller naturvidenskabelige uddannelse, vi ved også, at det er muligt at styrke de forhold, der gør, at flere elever motiveres i samme retning. «

Engineer the future er en alliance af organisationer, virksomheder og uddannelsessteder, der vil synliggøre den værdi, teknologi skaber for Danmark. Ingeniøren er mediepartner, og artiklen er udarbejdet i samarbejde med ETF. Læs andre artikler om danske ingeniører og teknologieksperter på ing.dk/etf

Seneste job

Embedded udvikler Move Innovation
Projektleder til F-35 Nyt Kampfly Program Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES)