Gæt, hvilken IT-virksomhed der netop har indført 4-dages arbejdsuge

Fra 1. februar fik over 50 medarbejdere i en dansk it-virksomhed fri hver fredag uden lønnedgang. Mange flere kunne gøre det samme, hvis de udnyttede de teknologiske muligheder, siger direktøren.

Økonomerne siger det, fordi de er afhængige af deres modeller. Og vi mennesker tror det, fordi vi tænker som risbønder: Jo flere timer i marken, desto flere penge på markedet.

Virksomhederne gør ikke nok for at lære at bruge de digitale teknologier rigtigt. Der er ellers store produktivitetsgevinster at hente, mener Henrik Stenmann, direktør for IIH Nordic.

Men det passer bare ikke. Nedsat arbejdstid betyder ikke nødvendigvis lavere produktion, omsætning og indtjening.

Det siger direktør Henrik Stenmann fra den digitale rådgivningsvirksomhed IIH Nordic.

Find dit nyt it-job her

Og han sætter handling bag ordene. Fra 1. februar 2017 kan medarbejderne i hans virksomhed fremover holde tre dages weekend. De har simpelthen fremover fri fredag, lørdag og søndag.

Fredagsfri og øget bundlinje

IIH Nordic giver ikke medarbejderne en ekstra fridag ud af det blå. I de seneste tre år har virksomheden arbejdet med 40 større forandringer, der har skabt markante produktionsforbedringer. Og virksomheden er nu så effektiv til at løse sine opgaver, at det ikke længere er nødvendigt at tage fredagen i brug. Fredags-fri blev testet full-scale i sidste kvartal af 2016. En periode, hvor omsætning og bundlinje voksede med omkring 25 procent.

»Vi bruger sådan set bare de teknologiske værktøjer, der allerede eksisterer, for at lette os i vores daglige arbejde. Og det gør os så langt mere effektive, at vi kan nå det samme arbejde, hvis ikke mere, på fire dage, som vi tidligere måtte bruge fem dage til,« siger han.

Teknologi skal bruges

Når økonomerne i Finansministeriet og tænketanke som Kraka regner sig frem til, at nedsat arbejdstid vil koste mellem 130 og 270 milliarder kroner, er det, fordi deres modeller ikke er udviklede nok. De tager simpelthen ikke højde for de kæmpe gevinster, der kommer af den eksplosive teknologiske udvikling, som kan gøre livet meget lettere på arbejdspladserne. Hvis vi ellers lærer at bruge dem rigtigt, siger Henrik Stenmann.

»Jeg er alene optaget af mulighederne i at bruge teknologien bedst muligt og i menneskelig adfærd. Og det er sjovt nok det sidste, der er den største hindring for at indføre en fire-dages arbejdsuge«, siger han.

Derfor varer et møde en time

IIH Nordic arbejder med at udvikle virksomheders digitale potentiale, så det ses på bundlinjen. Derfor har de i flere år selv været frontrunnere i at undersøge de teknologier, der kan gøre en forskel. For deres kunders skyld og for deres egen. Og teknologierne er der. Men det kan være svært at lære at bruge dem for alvor. Fordi mennesker har svært ved at ændre på deres vaner.

Tag for eksempel møderne. Hvorfor tager alle møder en halv eller en hel time? Fordi det er den tid, der er indlagt som muligheder i Outlook, påpeger Henrik Stenmann.

Og tag for eksempel en anden af kontormedarbejdernes store tidsrøvere: e-mailen. Den måde, kontormedarbejdere arbejder med mails på, foregår i vidt omfang som for tyve år siden. Selv om der findes programmer, forklarer Henrik Stenmann, der kan lynhurtigt kan sortere og foreslå svar på mails på baggrund af den måde, som vi over en periode læser og svarer vores mails på.

Medarbejdere skal kunne følge med

Selv om vi kan spare rigtig meget tid ved at udnytte de hjælpeprogrammer, der findes til vores mailsystemer, så bruger vi ikke tid på at lære dem. For det kræver samtidig, at vi ændrer grundlæggende vaner. Og det er svært, erkender han. Også i IIH Nordic.

»Der er masser af muligheder for at øge produktiviteten via de teknologiske værktøjer, som vi ikke bruger her i IIH Nordic, fordi de ansatte ikke ville kunne følge med. Mange af værktøjerne kræver jo, at man i en periode skal vænne sig til at gøre tingene på en ny måde, og det er svært. Vi er jo kun mennesker«, siger han.

Henrik Stenmann påpeger, at de fire-dages arbejdsuge også har andre fordele end de rent økonomiske:

»Det er med til at brande virksomheden over for kunder, fordi vi selv viser de fordele, man kan opnå ved at lære af os, og i jagten på arbejdskraft, fordi vi tilbyder en bedre work-life-balance, hvilket i parentes bemærket jo passer præcis til vores vision.«

Seneste job

Process Engineer for Yeast Plants Alfa Laval i Danmark
Seniorrådgiver Danida - Udenrigsministeriet