Farvel til fast hyre giver frihed og fleksibilitet

Eksportingeniør Lone Glensvig kvittede sit job og er i dag selvstændig konsulent. Mange flere ingeniører vil samme vej, og ingeniør­arbejdsmarkedet bevæger sig mod flere atypisk ansatte.

Onsdag er en særlig dag for Lone Glensvig. Siden hun 1. januar blev selvstændig konsulent med speciale i projektledelse og SAP, har hun nemlig holdt onsdagen fri, så hun kan få tid på at dyrke sine hobbyer.

»Det handler om at få større frihed til at gøre det, jeg drømmer om. Kunne jeg gøre det hos en arbejdsgiver? Måske, men det er svært at holde en hel dag fri midt på ugen, hvis man er fastansat som konsulent,« siger hun.

Jagter du en projektansættelse? Find den her

Den 51-årige eksportingeniør har sejlet det meste af sit liv, og den ugentlige fridag bruger hun blandt andet på at give sin kunnen videre som frivillig træner for børn og unge mellem 7 og 17 år i Bådklubben EGE i Strøby Egede syd for Køge.

»Det frivillige arbejde betyder meget for mig. At man hjælper til i lokalsamfundet,« fortæller Lone Glensvig.

Efter Lone Glensvig blev sin egen arbejdsgiver holder hun onsdagen fri. Den bruger hun blandt andet som frivillig i den lokale bådklub, EGE i Strøby Egede syd for Køge.

For små ti år siden tog hun en uddannelse som erhvervscoach, og fremover er det planen, at en del af onsdagen skal bruges til at coache. Hendes drøm er, at dagen fremover også skal bruges til at videreuddanne sig på området.

Stadig flere kvitter det faste job

Selvom Lone Glensvigs valg er helt hendes eget, er hun en del af et mønster, som i disse år begynder at træde tydeligere frem.

Stadigt flere lønmodtagere vælger nemlig at kvitte det faste arbejde til fordel for atypiske ansættelser som f.eks. projektansættelser, deltidsstillinger eller et liv som selvstændig. Samtidig stykker mange deres arbejdsliv sammen som en kombination af f.eks. fast arbejde og opgaver som selvstændig konsulent – kombinatører kaldes de.

Tendensen er baggrund for, at IDA netop har gennemført en undersøgelse 'Atypisk beskæftigelse - holdning og motiver' blandt et repræsentativt udsnit af sine medlemmer for at få et overblik over omfanget.

Ifølge undersøgelsen har 83 procent af medlemmerne i dag et helt almindeligt fuldtidsjob. 4 procent arbejder på deltid, 7 procent er selvstændige, mens 6 procent arbejder fuldtid i en tids- eller projektbegrænset ansættelse.

Hver sjette IDA-medlem kombinerer

Af alle IDAs erhvervsaktive medlemmer er 16 procent i dag kombinatører, mens 18 procent af dem, der ikke kombinerer, går med en drøm om at gøre det.

Hovedparten af kombinatørerne (81 procent) har frivilligt valgt at indrette deres arbejdsliv som et kludetæppe, mens 2 procent angiver, at de ‘er nødt til det’. Og den store overvægt af frivillige kombinatører kommer ikke som nogen overraskelse for Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

»Det er lysten, der driver værket. Man kan nøjes med at sige ja til de spændende opgaver, og typisk tjener man flere penge,« siger hun.

Fleksible muligheder

Hertil kommer, at tidens arbejdsmarked giver ingeniører gode muligheder for at strikke sit arbejdsliv sammen på en mere atypisk måde.

»Konjunkturerne er gode for øjeblikket, hvor der er en ekstrem mangel på ingeniører. Hvis man drømmer om at prøve det af, skal det være nu, fordi det er nemt at komme tilbage i fast job. Man kommer ikke til at gå arbejdsløs i flere år,« skønner Juliane Marie Neiiendam.

Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder på Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier ved Københavns Universitet (FAOS), vurderer også, at konjunkturerne har betydning for, at IDA-medlemmer frivilligt vælger en atypisk ansættelse:

»Det ville nok se anderledes ud, hvis arbejdsløsheden blandt inge­niører var højere,« siger han.

Styr på plus og minus

Inden man dropper sit faste fuldtidsjob til fordel for et liv som kombinatør eller selvstændig konsulent, gør man imidlertid klogt i at tænke fordele og ulemper igennem.

Set fra et lønmodtagersynspunkt tæller det på plussiden, at man som ingeniør ofte kan tjene mere, forklarer Mikkel Mailand:

»Særligt hvis man har efterspurgte kompetencer, kan man oppebære en højere løn, man er herre i eget hus, og så giver det en fleksibilitet, som kan være vigtig f.eks. af familiemæssige årsager.«

Men der er også ulemper. Dels skal man være opsøgende som selvstændig konsulent eller som projektansat, dels står man selv for indbetaling til pension og skal lægge penge til side til ferie og sygdom, forklarer han.

Juliane Marie Neiiendam er enig og peger desuden på, at dagpenge, barsel og efteruddannelse også er områder, man selv skal tage vare på.

Frihed er en gave

Når IDA har valgt at afdække medlemmernes ansættelsesforhold, er det også for at være klædt på til at rådgive en mere broget skare af medlemmer, efterhånden som atypiske ansatte, selvstændige og kombinatører fylder mere og mere:

»I dag rådgiver vi allerede ledere og selvstændige, men en kombinatør har måske to fastansættelser og en projektansættelse ved siden af. Så der er ikke noget klart snit. Vi skal være klar til at hjælpe i en dynamisk verden, hvor man har gang i flere ting samtidig. Derfor er det også en af vores fremtidige mærkesager,« siger Juliane Marie Neiiendam.

For Lone Glensvig føles den nye tilværelse som selvstændig som det helt rigtige valg. Hun har fået frihed og fleksibilitet og får lov at bruge sine erfaringer fra et langt arbejdsliv.

»Det er sjovere at tjene pengene selv, men jeg tager også risikoen selv, for hvis jeg ingen opgaver har, bliver syg eller holder ferie, er der ingen indtægter. Jeg har nok 19 år tilbage på arbejdsmarkedet og vil gerne selv bestemme, hvor meget jeg skal arbejde som plus 60-årig. Min mand og jeg har, hvad vi skal bruge, så det er en gave, at jeg nu kan arbejde 32 timer om ugen.« j

Seneste job

Engineering Specialist med gode kommunikationsevner Trelleborg Sealing Solutions Denmark A/S
Vej- og anlægsingeniører Via Trafik Rådgivning A/S