Få tårnhøj selvtillid og løft din karriere

Selvtillid er vigtigt for at sende signaler til kolleger og ledelsen. De signaler, du udsender, kan skyde din karriere af sted mod toppen eller ned mod afgrunden.

Dit selvværd har stor betydning for måden, du gebærder dig på. Din adfærd og den aura, du udstråler, påvirker i stor stil andres syn på dig.

Kæmper du med lav selvtillid, vil dine kolleger ofte kunne mærke din tilbageholdenhed, og de vil enten køre dig over eller lade dig sidde alene med dit haltende selvværd.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Modsat sender høj selvtillid et klart signal om, at du er en person, som både medarbejdere og ledelse bør lytte til. Hvis du har behov for at få selvtillidskontoen fyldt op, leverer Jobfinder seks tip til at få en ligeså bugnende konto sin dit firmas øverste chefer.

Opsøg ny viden

Er du bange for at åbne munden i frygt for at sige noget dumt, som kollegerne vil huske dig for, findes der en simpel løsning.

Stort behov for design- og udviklingsingeniører. Se dine muligheder.

Læs op på de nyeste tendenser inden for dit felt og forstå, hvor den teknologiske udvikling bærer dit fagområde hen. Ved at være opdateret på eksempel teknologiske trends vil du med større selvtillid deltage i diskussioner rundt om bordet i kantinen eller i ledelsen nærvær.

Derudover sender det et signal om dit engagement og passion for faget, du arbejder inden for. Det er godt både for dit forhold til de øvrige medarbejdere såvel som din chef.

Tillær dig spidskompetencer

I tråd med det første råd betaler det sig at dykke dybt ned i et enkelt emne. Hvis du specialiserer dig i redskaber til projektstyring, sociale medier, økonomihåndtering eller meget andet, kan det hjælpe dig fremad i karrieren.

Søger du job inden for procesteknik og kvalitet? Find det rette job for dig.

Find for eksempel et fagområde, som halter på din arbejdsplads eller på dit team, og fordyb dig i det. Du skal ikke kun lære at bruge nye værktøjer eller teknologier, men også forstå hvorfor de er vigtige for fremtiden.

Det behøver dog ikke være teknologisk kompliceret. Halter din virksomheds profil på sociale medier, kan du prøve at blive ekspert i at få flere følgere og gøre sig bemærket i de digitale fora. Alternativt kan det også være at blive husets mand/kvinde, når det kommer til at rekruttering af unge talenter.

Noter dine succeser ned

At føre logbog over sine toppræstationer kan virke prætentiøst, men faktisk er det er godt kneb til at løfte din selvtillid. Det er næppe nok at krydse ting af din to-do-liste. I stedet skal du give dig tid til at fejre dine sejre og nyde smagen af et veloverstået projekt.

På dage hvor din faglige selvtillid tager flere stød, kan det anbefales at hive din liste over bedrifter op af skuffen. Noter dine succeser ned, når du føler, at de kan være værd at huske.

Tænk tilbage på begyndelsen

I forlængelse af det foregående råd bør du på de hårde arbejdsdage mindes din spæde begyndelse i din branche. Langt de fleste har gjort markante karrierefremskridt, hvor både lønnen og fagligheden bevæger sig i en opadgående kurve.

Ingeniører søges til drift og tilsyn. Tjek de nyeste jobtilbud.

Du har overkommet modstand og ført din firma til flere succeser. Netop dette er godt at huske, når du pludselig kommer i tvivl om dit værd.

Uanset om du har fejlet eller ramt hovedet på sømmet, har du lært af din erfaring og står i dag som en bedre ansat, end da du begyndte. Så noter din triumfer ned hen ad vejen og hiv dem frem på en trist dag i ”kontorland”.

Spørg om feedback

Tit kan det være svært at vide, hvor godt man præsterer, hvis man ikke får feedback. Derfor er et solidt tip at opsøge konstruktiv kritik fra din chef og dine kolleger.

Du skal tage glædeligt imod både ros og ris, da begge kan flytte dig fremad.

It-branchen jagter ledere, specialister og udviklere. Find det rette job for dig.

Spørg gerne ind til specifikke dele af de projekter du har arbejdet på.

Vær åbensindet og søg mod at forbedre dig selv. Det giver selvtillid at blive bedre og være bevidst om sin udvikling.

Lever lidt ekstra

Hvis du er socialt anlagt og har flair for at afholde en fed fest, kan dette også være en niche, du kan finde dig tilrette i. Det kan også være, at du interesserer dig meget for musik eller golf. Så inviter dine kolleger til et arrangement i weekenden.

Udforsk områder, som ikke har direkte kontakt med din faglige hverdag. Gevinsten vil ofte være, at flere lærer dit navn at kende, og at du understreger din tydelige værdi for virksomheden.

Artiklen er inspireret af det amerikanske karrieremedie Glassdoor.

Seneste job

Middle Office HQ Saxo Bank A/S
iOS Developer Trifork A/S