Ekspert i rekruttering: Sådan imponerer du hæren af HR-folk

Det er afgørende at skabe gode relationer til rekrutteringsansvarlige, hvis man er jobsøgende. Jobfinder leverer fire råd til at dupere HR- og rekrutteringsmedarbejdere.

Nutidens arbejdsmarked byder på et hav af spændende muligheder, hvor jobsøgere skal navigere blandt virksomheder, der alle kæmper med HR-folk og høje lønninger for at lokke de bedste kandidater til firmaet.

For mange kan det være besværligt at passe arbejdet og samtidig søge nye udfordringer. Netop her kommer rekrutteringsvirksomheder og HR-medarbejdere på udkig efter talent ind i billedet.

Søger du nye udfordringer efter ferien? Tjek Jobfinder.

En gylden middelvej til drømmejobbet er nemlig igennem rekrutteringsfirmaer eller HR-ansatte. Derfor betaler det sig at vide, hvordan man bedst muligt skaber sig et navn og renomme, som rekrutterings- og HR-personer husker.

Der er flere måder, hvorpå man kan gøre sig selv bemærket, fremhæver chef for rekruttering hos Johnson & Johnson Sjoerd Gehring. Hvert år modtager medicinalvirksomheden hundredetusindvis af CV'er, som HR-afdelingen læser igennem. Med hjælp fra sit team af HR-specialister fremlægger Sjoerd Gehring fire råd til at etablere et frugtbart forhold til rekrutteringspersonale.

Skab først og fremmest tillid

Overdriver du, hvor flydende dit skoletysk endnu er, eller hvor skarp du er til at skrive koder, kan det have konsekvenser. Og det gælder ikke udelukkende for dig som jobsøger. For rekrutteringsfolk er det afgørende, at man kan stole på kandidaterne, hvis man skal anbefale dem til et firma.

Gennem ærlighed opbygger mennesker tillid. Et bånd, der kan sikre, at den rekrutteringsansvarlige tør nævne dit navn, når hans/hendes virksomhed søger en ny medarbejder.

It-professionelle og projektledere er stærkt efterspurgte. Undersøg dine muligheder.

Derfor bør du tilstræbe at være ærlig og undgå at udelade detaljer, som kan være væsentlige af den ene eller anden grund.

Føler du dig en smule underkvalificeret til en stilling, så indrøm det, opfordrer Sjoerd Gehring. Læg for eksempel i stedet vægt på dine erfaringer og evner til at lære hurtigt og på din ærlige facon.

Lad passionen for professionen stråle

Det lyder banalt, men faktisk kan du fange HR-medarbejderes opmærksomhed ved at være en passioneret person. Eksempelvis kan du i en samtale lægge vægt på, hvor meget du sætter pris på firmaet indsats i lokalområdet. Eller måske er det virksomhedens mod på altid at afprøve nye teknologier, der tænder dig.

Behov for ingeniører inden for design og udvikling. Find dit drømmejob nu.

Så længe du er konkret og oprigtig, kan målrettet ros af en organisation få dig med i gruppen af ansøgere, som ryger i ja-bunken.

Rekrutteringsvirksomheder leder efter kvalificerede kandidater, men lige så essentielt er det med seriøse jobsøgere. Passionen for professionen er netop det, som kan give dig et forspring. Og stemmer dine interesser overens med firmaets fokus, kan du komme endnu nærmere at hente jobbet i hus.

Venlighed er vejen

At blive afvist, når man er på jobjagt, er aldrig behageligt. Irritationen spreder sig i kroppen, men bid frustrationen i dig. Du må aldrig lade din vrede ramme rekrutteringsansatte. Ofte vil det eneste resultat være, at du brænder de broer, der senere kunne have skaffet dig det ideelle job.

God opførsel er på den måde en langsigtet investering – måske vil gevinsten i sidste ende overstige din fantasi.

Ligeledes skal du altid krybe til korset, hvis du ved, at du mangler nogle kvalifikationer for at kunne udføre arbejdet. Foreslå i stedet andre fra dit netværk, som har den helt rigtige baggrund.

Der er også brug for ingeniører inden for administration og forvaltning. Tjek dine muligheder.

Det får dig til at virke hjælpsom, og det kan få rekrutteringspersonen til at have dig i baghovedet næste gang, hun ser et relevant jobopslag fra en virksomhed.

Vær proaktiv og opsøgende

De fleste rekrutteringsansvarlige har en travl hverdag. For at imødekomme deres begrænsede tid bør du sende opdateringer af dit CV, så snart du har tilegnet dig nye kvalifikationer eller fået en ny stilling.

Sørg derudover for at have dine referencer parat, og vær klar til hurtigt at skrive en ansøgning, hvis muligheden for et job skulle byde sig.

Formålet er ikke kun at øge dine chancer for at score et fedt nyt arbejde, men også at skille dig ud fra andre jobsøgere.

Artiklen er inspireret af det amerikanske karrieresite The Muse.

Seneste job

Internship Siemens Gamesa Renewable Energy
Project Manager GEA Process Engineering A/S