Disse virksomheder har flest ledige job lige nu

På månedens liste over de mest kandidatsøgende virksomheder er der nye navne at finde. Tjek listen og find ud af, om dit drømmefirma søger netop dig.

Der kæmpes om pladserne på Jobfinders liste over de femten firmaer, som tørster mest efter friske talenter og erfarne folk.

Den store nyhed leverer en række virksomheder, der for første gang får en plads på listen. Heriblandt Sweco, som overrasker ved at springe direkte op på en samlet anden plads, og ISC Rådgivende Ingeniører samt Silkeborg Kommune, der indtager mere beskedne positioner i denne måned.

Selvom Energinet tidligere har figureret på listen, var det dog uventet, at virksomheden med hovedsæde i Fredercia ville nå en hidtil rekordplacering på 3. pladsen. Samme udvikling gælder det for MT Højgaard, som dog må nøjes med en sjetteplads.

I den modsatte ende af skalaen for overraskelser finder vi Netcompany. It-virksomheden udvider forspringet til efterfølgerne og bibeholder dermed førstepladsen for anden måned i træk.

(Artiklen fortsætter under tabellen)

Top 15-listen pr. 11. oktober

Virksomhed Antal jobopslag
1. Netcompany 21
2. Sweco 16
3. Energinet 15, heraf 7 praktikpladser
4. Forsvaret 13, heraf et studiejob
5. Dong Energy 12
6. MT Højgaard 12
7. DTU 11
8. ISC Rådgivende Ingeniører 7
9. Aarhus Universitet 7
10. Man Diesel & Turbo 6
11. Siemens Gamesa 6, heraf et studiejob og en praktikplads
12. Hofor 5, heraf et studiejob
13. Silkeborg Kommune 4
14. Velux Gruppen 4, heraf et studiejob
15. GEA Process Engineering 4

Flere firmaer må forlade listen, da deres jagt på dygtige folk er faldet. Eksempelvis Chr. Hansen, Cowi, Teknologisk Institut og både Miljøstyrelsen samt Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Siemens daler ned af listen og havner på en næsten historisk lav placering - nemlig som nummer 11.

Udover virksomhederne jagter rekrutteringsbureauet Bloom Apsdesuden folk til 17 åbne stillinger. Der er i alt 292 stillinger på Jobfinder lige nu. Tjek, om der et jobmatch for dig.

Seneste job

El-Instrumentingeniør ISC Rådgivende Ingeniører A/S
Projektleder til klimatilpasning Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S