Det skal du kunne for at lande århundredets mest sexede job - data scientist

Hvad er en data scientist, og hvilke faglige kompetencer kræver jobbet? »Du skal være halvt analytiker og halvt kunster,« lyder det fra IBM.

Data scientist er blevet udnævnt af Harvard Business Review som det 21. århundredes mest sexede jobtitel. Det er en big data-orienteret datalog-rolle, der ligger øverst på listen over bedste job i en helt ny undersøgelse fra den amerikanske jobportal Glassdoor baseret på både indkomst og jobmuligheder.

Det leder naturligvis til spørgsmålet: Hvilke kompetencer er krævet for at kunne kalde sig data scientist? Først og fremmest forudsætter det evner inden for statistik og data mining. Altså evnen til at identificere mønstre i data. Men der er også en række andre vigtige egenskaber, der er nødvendige for at kunne lande den hypede titel, skriver amerikanske Computerworld.

Se de nyeste it-stillinger på Jobfinder

»Grundlæggende er en data scientist trænet til at håndtere og analysere store og komplekse datasæt og til at udvikle de nødvendige værktøjer for at maksimere udbyttet af den information, der bliver præsenteret for arbejdsgiveren,« fortæller Charles King, analysechef i Pund-IT til Computerworld.

Programmeringssprogene SQL, Hadoop, Python, Java og R er ifølge big data analysevirksomheden CrowdFlower de vigtigste, hvis man vil kalde sig for data scientist. Men den programmeringsmæssige og matematiske indsigt skal kombineres med forretningssnilde.

IBM beskriver på deres hjemmeside, at en data scientists kommunikative evner er afgørende for at trække mening ud af tallene. Man skal ikke bare kunne løse problemer, men også kunne vælge de rigtige problemer at løse. Det er ifølge IBM nødvendigt at være 'halvt analytiker og halvt kunstner' for at finde den indsigt, som tidligere er blevet overset, men som er essentiel for virksomheden.

Læs også: It-virksomhed afskaffer mellemledere

I Danmark er det muligt at læse data science blandt andet på Aalborg Universitet, der tilbyder faget som en del af deres Master i Computer Science. I følge universitets hjemmeside er 'Data Science er et nyt, hot område, der giver kompetencer til at behandle store mængder af nye former for semi- og ustrukturerede data som for eksempel tekst fra tweets, GPS data og sensordata og muligvis kombinere dem med mere strukturerede data. Eksempelvis kan en virksomhed se, hvordan dens kunder taler om virksomhedens produkter, hvor kunderne er, og hvordan det påvirker salget.'

Er du projektleder? Find dit næste job her

Seneste job -