Dansk ingeniør brager ind på Forbes' liste ‘30 under 30’

Andreas Laustsen
Det var blandt andet rejserne til tropiske områder, der fik Andreas Hougaard Laustsens øjne op for manglen på modgift mod slangebid. Photo: Privatfoto

Danske Andreas Hougaard Laustsen har indtaget en plads på Forbes' prominente ‘30 under 30’-liste. Selv er han mest optaget af, om placeringen kan øge interessen for modgift mod slangebid.

Ingeniøren og bioentreprenøren Andreas Hougaard Laustsen har fået plads på 2017-udgaven af Forbes' eksklusive liste ‘30 under 30’ i kategorien Science and Healthcare 2017. Et imponerende cv og mange vundne priser er nogle af begrundelserne for, at han er kommet med i det prestigefyldte selskab blandt dem, Forbes selv betegner som ‘bright rising stars and the leaders of tomorrow’.

Søg job inden for forskning her

»Det er en stor anerkendelse at komme på listen - og fedt! Men det er vigtigere, hvis det kan skabe interesse for og ressourcer til modgiftsforskning mod slangebid, som jeg forsker i. Det er et af de mest oversete sygdomsområder i forskningsverdenen og blandt myndighederne,« siger Andreas Hougaard Laustsen.

Det er ikke første gang, Andreas Hougaard Laustsen, kemiingeniør, biotekentreprenør og postdoc på DTU, har fået en pris. Slet ikke.

»Jeg kan ikke lige huske, hvor mange jeg har vundet. Inklusive de priser, jeg har vundet i fællesskab med mine virksomheder, bliver det omkring 20, tror jeg,« siger han.

Andreas Hougaard Laustsen har allerede modtaget 30 priser for sit arbejde som ingeniør. Photo: Synapse Life Science Connect

Ved en nærmere eftertælling viser placeringen på Forbes-listen sig at være den 30. pris, som Andreas Hougaard Laustsen har vundet enten alene eller sammen med holdene i sine virksomheder. Så sent som i 2014 kårede Ingeniøren sammen med Engineer the future ham til 'Danmarks sejeste ingeniør'; sidste år fik han plads blandt top-10 biotekentreprenører under 30 år i Europa af Labiotech, og i år rammer han altså Forbes' ‘30 under 30’.

Læs også: Danmarks sejeste ingeniør: »Du skal turde stikke hovedet frem«

Uretfærdig fordeling af forskningsmidler

Andreas Hougaard Laustsen har rejst meget i tropiske lande. Da han som 24-årig var i Tanzania, stødte han tilfældigt ind i en klinik for slangebidsofre. Her så han to børn, som havde fået amputeret henholdsvis et ben og en arm på grund af slangebid.

»På det tidspunkt vidste jeg ikke, hvor stort problemet var. Jeg vidste kun, at blev man bidt, var det alvorligt, for der manglede modgift.«

Andreas Hougaard Laustsen fortæller, at omkring fem millioner mennesker årligt bliver bidt af giftige slanger verden over - af dem dør ca. 150.000, mens 400.000 får amputeret legemsdele:

»Nogle ser det som verdens mest oversete tropesygdom.«

Faktisk er der væsentligt flere, der dør eller kommer galt af sted på grund af slangebid end for eksempel af gul feber, Parkinsons og en lang række andre sygdomme. Samtidig er slangebid noget, der primært rammer unge mennesker. Enten børn, der leger i naturen og på marken, eller mark- og plantagearbejdere, fortæller han.

»Set med samfundsøkonomiske briller er slangebid en sygdom, der rammer hårdt og uretfærdigt, fordi det oftest går ud over unge og fattige mennesker i de tropiske regioner af verden. Hvis jeg skal være lidt grov, så rammer sygdomme som kræft, Parkinsons og Alzheimers oftest gamle mennesker.«

Ingen penge i slangebid

Slangebid er et kæmpe problem, særligt i Afrika, Indien og Sydøstasien og til dels Sydamerika, men kun få prøver reelt at gøre noget ved det.

»Oftest er det fattige mennesker, der bliver bidt, og de kan ikke betale for modgiften. Derfor har virksomhederne ingen interesse i at udvikle noget effektivt, for de kan ikke tjene penge her. Produktion af slangegift er ikke umiddelbart en god business-case,« siger Andreas Hougaard Laustsen.

Han fortæller, at de, der arbejder med forskning i modgift, ofte er biologer og dyrlæger, der producerer modgift på den gammeldags måde. Det vil sige, at de immuniserer en hest, tager blod fra den og isolerer antistofferne.

Det virker, men der er mange bivirkninger, og det er dyrt. De, der har viden og faciliteter, forsker ikke i slanger, fordi det ikke er et stort problem i den rige, vestlige verden. De foretrækker at arbejde med kræft og autoimmune sygdomme, fordi det er her, forskningsmidlerne er. Det er nemmere at skaffe penge til diabetesforskning end til modgiftsforskning, fortæller Andreas Hougaard Laustsen.

Folk er på listen, fordi de har travlt

Andreas Hougaard Laustsen har ikke fået meget information om, hvad der sker, når man kommer på Forbes-listen. Han var inviteret til London en aften i denne uge, men havde for travlt til at deltage. Til april skal han nogle dage til Tel Aviv og Jerusalem, hvor alle de kårede mødes.

Han ved dog ikke helt endnu, hvad der kommer til at foregå.

»Det kommer ikke til at tage alt for meget af min tid. Folk er jo netop på listen, fordi de har gang i alt muligt spændende og er pissetravle,« siger han.

»Forhåbentlig kan anerkendelsen medvirke til at skabe opmærksomhed og flere midler til forskning i modgift. Det er sjovere at være i laboratoriet, hvis vi har forskningsmidler og kan foretage de mest optimale forsøg. Det er ikke så sjovt at gå og skulle spare på kemikalier og ikke kunne lave de forsøg, vi egentlig gerne vil,« fortæller han.

Andre '30 under 30'-danskere

Forbes kårer hvert år de 30 mest innovative og inspirerende talenter under 30 år i forskellige kategorier, og Andreas Hougaard Laustsen er ikke den eneste dansker på årets liste.

Således er lægen Habib Frost på listen ‘Technology’, mens Charlotte Nørlund-Matthiessen har fået en plads på listen ‘Law and Policy'.

Seneste job

CAD Manager søges Insuco ApS
Morten test 10 Test virksomhed
IT konsulent Forsvarets Værnsfælles Forsvarskommando