Brancherapport: Vindindustri vokser og skaber tusindvis af job

Branchestatistikken for 2016 viser stigninger over hele linjen – i omsætning, i beskæftigelse og i eksport. Som noget nyt er branchens samfundsbidrag også kortlagt i samtlige kommuner. Se grafik i artiklen.

Det går godt i den danske vindmølle­branche. Det lyser ud af Vindmølleindustriens ‘Branchestatistik 2016’, som netop er udkommet.

Skat fra vindbranchen: Kort over andelen af kommuners indkomstskatter, der stammer fra indbyggere, som arbejder i vindmølleindustriens direkte værdikæde.

Beskæftigelsen steg med 6,2 pct., omsætningen er vokset med knap 11 pct., og eksporten er igen stigende efter et dyk i 2015. I hårde tal beskæftigede branchen 32.898 fuldtidsmedarbejdere, omsatte for 118 mia. kr. og eksporterede for 56 mia. kr. i 2016. Tallene inkluderer energiselskabernes vindaktiviteter.

Er du på jagt efter nye udfordringer? Tjek Jobfinder.

Adm. direktør i Vindmølleindustrien Jan Hylleberg er superglad for tallene, og for at virksomhederne har så meget at rive i – men han understreger også, at man bestemt ikke er kommet sovende til sådan et resultat.

Konkurrencen på vindmøllemarkedet er benhård og voldsomt tiltagende, i takt med at mange store spillere er i gang med at konsolidere sig i nye samarbejder, siger han.

Jan Hylleberg nævner fusionerne af Siemens Wind Power og Gamesa, af GE og Alstom samt af Nordex og Acciona som eksempler og påpeger, at når der er tale om fusioner i toppen af værdikæden, vil det automatisk medføre en hård konkurrence mellem de to hold af underleverandører, der plejede at levere til hver af de to virksomheder:

»De danske underleverandører får populært sagt nye konkurrenter ind ad bagdøren fra hele verden, og så skal der knokles for at bevare ordrerne. Men indtil nu er de heldigvis sluppet rigtig godt fra det,« siger Jan Hylleberg.

Gang i offshore-parker

At også eksporten er steget efter sidste års fald, skyldes først og fremmest, at der igen er kommet gang i leverancerne til offshore-parker i 2016 efter et 2015 med meget mindre aktivitet til søs.

Samtidig glæder Jan Hylleberg sig over, at eksporten i 2016 er fordelt på flere lande end tidligere, og at der således er tale om et bredt træk på især mange onshore-­markeder:

»Men det er jo et problem for branchen, at vi på offshore-markedet er så projektafhængige, og at der pludselig – som en sum af tilfældigheder – kan forsvinde eksport for 6-8 mia. kr.,« siger han.

Masser jobmuligheder inden for energi og forsyning. Find dit drømmejob.

Jan Hylleberg forklarer, at problemet berører hele vindindustrien, og at man har brugt meget tid på at diskutere løsninger på en stor vindkonference, Offshore Wind Energy 2017, der i løb af stablen i London i sidste uge:

»Det er meget vigtigt, at vi kan se ind i et stabilt og forudsigeligt off­shore-marked, ellers kan branchen som sådan ikke arbejde målrettet på at sænke omkostningerne ved havvind. Og derfor har Danmark, Tyskland og Belgien også netop underskrevet en aftale her på konferencen om tilsammen at sikre en stabil offshore-udbygning i Nordsøen på 4-6 GW om året,« forklarer han.

Her har repræsentanter fra de tre lande sammen med mere end 25 CEO’er fra vindmølleindustrien underskrevet den fælles erklæring om at arbejde tæt sammen i indsatsen med at opstille mere havvind i Nordsøen og fremme udvikling af havvind i EU i det hele taget.

Erklæringen følges af en opfordring fra vindindustrien til, at der udbygges med 60 GW havvind og mindst 4 GW årligt mellem 2020 og 2030 for at sikre volumen i markedet. Ambitionen fra vindindustriens aktører vil samtidig blive hjulpet på vej af mere og tættere samarbejde.

Vindmøller sætter hjul i gang

Som noget nyt har Vindmølleindu­strien også fået udarbejdet en ana­lyse af, hvor meget den bidrager til det danske samfund i form af afledt omsætning, arbejdspladser, skat m.v. Ligesom man har kigget på, hvordan virksomhederne bidrager i forskellige dele af Danmark:

»Vi havde jo nok på fornemmelsen, at vindmølleindustriens afledte bidrag til samfundet er stort, og at vi ikke mindst skaber mange arbejdspladser i Jylland og i det, nogle kalder udkantsområderne. Men den her rapport får vi sat tal på vores fornemmelser,« siger Jan Hyllested.

Stort behov for rådgivere og konsulenter. Er du den rette til jobbet?

Tallene viser, at vindmøllebranchens samlede bidrag til omsætningen i Danmark – altså inklusive afledte effekter – ligger på 240 mia. kr. om året. Og at der skabes 85.000 fuldtidsstillinger som følge af vindmøllebranchens aktiviteter, samt at branchen med afledte effekter årligt giver 28 mia. kr. til skattefar.

Branchens samlede aftryk på det danske BNP ligger 57 mia. kr. Til sammenligning var Danmarks samlede BNP på 2.061 mia. kr. i 2016. Hvad angår arbejdspladsernes fordeling ud over landet, viser analysen, at beskæftigede i vindmøllebranchen ikke nødvendigvis bor i samme kommune, som de arbejder, men ofte i de omkringliggende kommuner, hvor de forbruger en del af deres lønindkomst og betaler kommunal indkomstskat.

Selvom Ikast-Brande har flest arbejdspladser inden for vindmølle­branchen, så er det Ringkøbing- Skjern Kommune, der har flest indbyggere beskæftiget i branchen, hele 1.721, mens Ikast-Brande har 1.148. Aalborg og Herning kommuner kommer på 2.- og 3.-pladsen med henholdsvis 1.659 og 1.560.

Seneste job

Team Leader - Engine Management MAN Diesel & Turbo
VVS/HVAC ingeniør med interesse for projektledelse ISC Rådgivende Ingeniører A/S