Børn skal tænke som ingeniører

Børn skal lære at tænke - og arbejde - som ingeniører, hvis de skal begå sig på fremtidens arbejdsmarked. Det mener en amerikansk undervisningsekspert i den såkaldte EDP-metode, der integrerer ingeniørers arbejdsmetoder i folkeskole og gymnasier.

»Hvad husker du fra dine fysiktimer på gymnasiet?«

Hmm. Tja. Det ved jeg ikke rigtigt. Jo, vent! Vi lavede en gærbombe.

»Det tænkte jeg nok,« griner hun. Du husker én ting: Noget, I lavede. Svaret er det samme hver gang.«

Kvinden bag det indledende spørgsmål, der et øjeblik sendte journalisten ned ad mindernes slingrende allé, er den amerikanske ingeniør og undervisningsekspert Ann Kaiser, som er i Danmark for at deltage i konferencen ‘Big Bang’ - en national konference for alle der underviser, udvikler eller forsker inden for det naturvidenskabelige og naturfaglige felt.

Tjek de nyeste jobopslag på Jobfinder

Ann Kaiser er ekspert i undervisningsmetoden Engineering Design Proces, EDP, som tager udgangspunkt i ingeniørernes arbejdsmetoder, når børn og unge i alderen 11-18 år skal undervises i fysik, matematik, biologi og kemi. Hun vil lære eleverne ‘at forstå i stedet for at kunne’, som hun udtrykker det.

»Skoleelever bliver opdraget til, at der kun er ét rigtig svar. Jeg vil bevæge dem væk fra den tanke og i stedet lære dem at tænke over alle muligheder, inden de vælger en løsning. De skal lære at tænke kritisk, samarbejde og løbende evaluere deres mål og udfordringer,« siger Ann Kaiser.

Amerikansk ingeniør, underviser og Engineering Design Proces-ekspert Ann Kaiser holder oplæg for fulde huse på årets Big Bang-konference i Roskilde.

Ikke mere information - vi har Google!

Hun kalder det ‘21st Century-skills’. Det arbejdsgiverne vil have: samarbejdsevner, kreativitet, kritisk tankegang. Færdigheder frem for indhold.

»Vi kan ikke blive ved med at fokusere på at proppe indhold ind i børnene. Vi har ikke brug for mere informationen. Vi har Google. Nu skal vi fokusere på færdigheder,« insisterer Ann Kaiser.

Det lyder ret ligetil - og det er det faktisk også. På undervisningssiden, forstås. For en revolution af skolevæsenet er ikke noget, der sker natten over.

Det kræver især, at lærerne, som i forvejen har særdeles travlt, har nogen til at inspirere dem, give dem det materiale, de har brug for til at komme i gang og efterfølgende hjælper dem med både at implementere EDP-undervisningen og tænke videre i samme bane.

»Det er ikke den billigste undervisningsform at komme i gang med her og nu, men på sigt bliver det bare en naturlig del af undervisningen,« siger Ann Kaiser.

Byg en båd, design en suppe

Samtidig med at EDP-undervisningen skal forberede børnene til det arbejdsmarked, som ifølge Ann Kaiser efterspørger egenskaber, der er baseret på færdigheder, understreger hun også, at det er mere motiverende for dem at lære på den måde.

»Det viser dem, hvad de skal bruge deres viden til i praksis. Og vigtigere endnu: De kan efterfølgende huske, hvad de har lært. Det kan de ikke, når de træner hovedløst til den ene test efter den anden.«

Eksemplerne på EDP er mange: I matematik kan eleverne samle data for efterfølgende at sætte musik sammen ud fra dem, i fysik kan de konkurrere om at bygge den stærkeste båd med simple materialer som folie og tape, og i biologi har Ann Kaiser bedt dem om at designe en suppe med højt vitaminindhold til hjemløse.

»Her skal de tænke biologi: Hvilke vitaminer kunne det tænkes, at hjemløse mennesker har mest brug for? Hvilke egenskaber har de forskellige vitaminer, og hvordan er de sammensat? Men de skal også tænke indpakning, markedsføring, omkostninger, løbende evaluering og produktoptimering. Og så skal suppen selvfølgelig smage godt,« forklarer Ann Kaiser.

Kan alle lære det?

Alle børn kan lære at tænke som ingeniører, mener Ann Kaiser. Når først de har prøvet et EDP-projekt en enkelt gang eller to, begynder de at tænke metoden ind i alt.

»Så siger jeg til dem: Gå hjem og find noget, der kan laves bedre. En er kommet tilbage med ideen om at lave en sammenfoldelig spatel, som kan gøres bredere til pandekager, en anden med en anordning til at holde sokker samlet og en tredje med en klemme til tandpastatuben, der kan skubbe tandpasta op fra bunden, i takt med at det bruges,« griner hun.

Målet er dog ikke at gøre alle børn til mini-ingeniører, understreger hun:

»Jeg vil anspore dem til at ændre tankegang. Selvom de ikke vælger en videnskabelig uddannelse efter gymnasiet, er det i mine øjne en succes, hvis de tager ‘ingeniør-tilgangen’ med i deres videre færd.«

Ann Kaiser var inviteret til Big Bang-konference på Campus Roskilde af Engineer the Future, hvor hun holdt oplæg om Engineering Design Proces.

Seneste job

Vedligeholdelsesansvarlig Nedschroef Langeskov