Bedre begavet end de fleste? Her er de fire grunde til, at din karriere går i stå

Masser af de bedst begavede medarbejdere får aldrig tilbuddet om at blive forfremmet. Det er der fire grunde til, siger ekspert - og fortæller, hvad du kan gøre ved det

Selv om du er kontorets skarpeste kniv i skuffen, er det aldrig dig, der bliver forfremmet og gør karriere.

Egentlig underligt. For du er hurtigere end de fleste til at sætte dig ind i nye områder. Du er aktiv og kommer med alternative og bedre forslag til løsninger på de problemer, som jeres projekter indeholder. Du arbejder hårdt og er åben over for feedback, og du vil gerne udvikle dig personligt og fagligt.

Dit problem er muligvis, at du er for intelligent.

Begavede får ikke tilbuddet

Ovenstående scenarie er nemlig helt almindeligt for de bedst begavede i befolkningen, fortæller Ann C. Schødt.

Hun ejer virksomheden Potentialefabrikken, der arbejder med at udvikle de 10 procent bedst begavede i Danmark med en IQ på over 120.

»Efter i årevis at have arbejdet med nogle af de skarpeste hjerner i landet er det min erfaring, at der er især fire grunde til, at de mest intelligente tit ikke bliver udpeget som fremtidens ledere. De spiller ikke spillet. De er for ærlige. De er for utålmodige. Og de beundrer ikke deres chefer,« siger hun.

Test din egen begavelse

Karrieren går til de kvikke

I stedet går forfremmelserne ofte til de såkaldt "kvikke" - det vil sige den gruppe, der er mest intelligente blandt de normalbegavede (med en IQ på 110-120).

»Mens de mest intelligente allerede tidligt har skilt sig ud og enten har kedet sig i skolen og er blevet passive og usynlige eller måske har været for intelligente til flertallet, så har de kvikke haft succes og har været naturlige samlingspunkter for klassen. De var dygtige og intelligente, men ikke mere end, at flertallet kunne følge med. Og de har indgået i sociale fællesskaber og lært af børnenes rollelege, som er en vigtig forudsætning for at begå sig på arbejdspladsen som voksen«, forklarer Ann C. Schødt.

For klog til dit nuværende job? Find et nyt her

Her er Ann C. Schødts fire grunde til, at begavede ikke gør karriere:

1. Spiller ikke spillet

Ikke at være trænet i sociale sammenhænge fra barnsben af er typisk de bedst begavedes første problem. De ved ikke, hvordan de spiller spillet på arbejdspladsen - eller rettere: De gider ikke spille spillet. De synes, at det er spild af tid og holder sig for gode til at forfalde til de fire store B'er: Bullshit, Brown-nosing, Backstabbing og Blaming. Enten fordi de ikke ved, at det er nødvendigt for deres karriere, eller fordi de ikke orker det. Derfor får de ikke spist frokost eller drukket kaffe med de rigtige, sagt og gjort det rigtige, været det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Med andre ord, de får ikke opbygget den sociale platform, som er nødvendigt for at komme i spil til en karriere.

2. Er for ærlig

Et andet problem for de bedst begavede er ofte, at de er for ærlige. De kan ikke lade være med at sige deres mening, hvis de oplever, at noget kan gøres bedre, hvad enten det er i forhold til arbejdsprocesserne, beslutningerne, eller hvad der ellers sker på kontoret, fortæller Ann C. Schødt:

»Typisk vil den intelligente være optaget af at bidrage til den bedst mulige løsning, men kommer i stedet ofte til at virke som et kritisk og illoyalt brokkehoved. De bliver en ubehagelig sten i lederens sko, og i stedet for at blive takket for, hvad de selv opfatter som deres konstruktive bidrag, bliver de kørt ud på et sidespor, indtil man finder en passende grund til at fyre dem.«

Læs også: »Jeg blev meget overrasket over at være blandt de 2,5 procent mest intelligente«

3. Er for utålmodig

Højt begavede tænker hurtigt. Deres vej fra A til Z er kort og uden mange mellemregninger. De kan derfor have svært ved at forstå, hvorfor resten af kontoret stadig hænger fast nede ved F eller og spørgsmål til K.

»At ting tager tid i en stor organisation er en væsentlig udfordring for mange begavede. De bliver for hurtigt frustrerede over ikke at kunne handle, fordi nødvendige beslutninger stadig hænger fast et sted i systemet,« forklarer Ann C. Schødt.

Deres frustration kan så ende med et konstant pres på chefen for at få beslutningerne på plads krydret med irriterede udbrud over forsinkelserne. Så får man hurtigt rollen som den besværlige medarbejder, og det er ikke karrierefremmende.

4. Beundrer ikke chefen

Endelig ligger det til færreste begavede at udvise en næsegrus beundring for deres chef. I stedet er de som regel i øjenhøjde med alle uanset titel.

»De fleste intelligente medarbejdere forstår ikke, hvorfor det skulle være et nødvendigt skridt for at gøre karriere, at man skal beundre sin chef. Mit svar er, at det skal de bare. For ellers kommer de let til at blive opfattet som en trussel eller en konkurrent. Fordi chefen føler sig gennemskuet og er bange for, at den begavede finder fejl ved ham, hvis han ikke er helt sikker på, at den begavede er på hans side. Cheferne forstår ikke, at den begavede medarbejder tit er hævet over den slags personfnidder og blot prøver at finde de bedste løsninger til gavn for alle,« forklarer Ann C. Schødt.

Læs også: Han kan dividere 856 med 7 på 1 sekund – uden regnemaskine

Løsningen? Find et andet job

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående fire benspænd, så er det på tide at stoppe op og overveje, hvad du kan gøre ved det.

For Ann C. Schødt er dit udgangspunkt afgørende for dine muligheder. Enten er du så heldig, at du har en chef, som er god og empatisk og har selvtillid nok til at kunne undvære din beundring. En chef, som kan se dit potentiale og bidrage til at udvikle dig og dermed få gavn af din særlige begavelse. Eller også har du ikke en sådan chef.

»Gælder det sidste, er der kun er en løsning. Find et andet sted at være,« siger hun og uddyber:

»For selv om det gode råd jo er, at den begavede skal lære at spille spillet, holde igen på sin ærlighed, være tålmodig og beundre sin chef, så er det min erfaring, at det i mange tilfælde går så meget imod den begavedes natur, at det er bedre for ham eller hende at finde et andet job. Livet er for kort til dårlige chefer, og heller ikke den begavede kan vinde kampen mod en med flere striber på skuldrene.«