Barsel: Fem regler, du bør kende

baby, spædbarn, bæbs, barn, forældre, orlov, forældreorlov,

Husk alle de vigtige detaljer, når du skal søge barsel. Jobfinder giver en guide til ansatte i det offentlige, medarbejdere i det private og studerende under uddannelse.

Vibeke Bruun Møller, som er chefkonsulent ved Juridisk Rådgivning og Arbejdsmarked I IDA: »Vi har af og til scenarier, hvor en mor eller far venter et barn, men har undladt at informere deres arbejdsgiver om det og efterfølgende er blevet opsagt.«

En nyfødt baby i familien medbringer oftest hjertevarm glæde, søvnunderskud og ikke mindst nye udfordringer. Ud over tolkning af babygråd og utallige bleskift skal forældre også tage stilling til barsel.

Selvom det kan virke uoverskueligt i skyggen af forberedelsesbyrden, der i forvejen hviler tungt på forældres skuldre, er der hjælp at hente her.

For eksempel skal du i god tid sørge for at meddele din chef, at du går på barselsorlov.

Især for kvinder kan det være vigtigt at få beskyttelse for afskedigelse ved at drage nytte af ligebehandlingsloven, som sikrer, at forældre ikke kan fyres på baggrund af deres barsel eller graviditet. Ligeledes sørger loven for, at ansatte er garanteret de samme arbejdsvilkår, som de havde før deres barsel, når de kommer tilbage.

Nye jobtilbud hver uge. Find det rette job for dig.

Sådan lyder det indledende budskab fra Vibeke Bruun Møller, som er chefkonsulent ved Juridisk Rådgivning og Arbejdsmarked I IDA. Hun leverer fire råd til vordende forældre.

»For det første bør man som forælder rimelig hurtigt fortælle sin arbejdsgiver, at man venter et barn og ønsker at tage på barsel,« fastslår Vibeke Bruun Møller og fortsætter:

»Vi har af og til scenarier, hvor en mor eller far venter et barn, men har undladt at informere deres arbejdsgiver om det og efterfølgende er blevet opsagt. Vi kører løbende sager på vores medlemmers vegne, hvor arbejdsgivere skal bevise, at afskedigelsen ikke skyldes barsel.«

Præcis hvornår man beretter for chefen om den forstående fødsel, er dog op til forældrene. Nogle foretrækker at vente til efter den 3. måned, hvor man er mere sikker på barnets helbred, påpeger chefkonsulenten.

Imidlertid skal kvinder i det private varsle deres orlov senest tre måneder inden forventet fødsel, mens mænd skal meddele deres barsel senest fire uger før forventet start på fædreorlov.

Får du en fyreseddel for at være blevet gravid eller gå på barsel, anbefaler Vibeke Bruun Møller, at du kontakter IDA.

Fordeling af barselsuger

Råd nummer to centrerer sig om fordelingen af barslen mellem mor og far. Mor må tage orlov fire uger op til forventet fødsel, og hun har desuden krav på 14 ugers barsel efter fødslen. Samtidig kan far hoppe på orlovsvognen i to sammenhængende uger lige efter barnets fødsel.

Når det drejer sig om længere tids orlov efter fødslen, skal forældre otte uger efter barnets fødsel oplyse deres planer for barsel. Efter den 14. uge har hver forælder ret til 32 ugers barsel, som kan afholdes samtidig eller forskudt fra hinanden. Tilsammen har de nybagte forældre desuden samlet 32 ugers orlov med dagpengeret.

Men besværet stopper ikke, når forældrene har fordelt barselsugerne.

Krav på dagpenge og fri telefoni?

For det tredje er det en nemlig god idé for medarbejdere at orientere sig om deres muligheder for løn under barsel. Afhængigt af, om man arbejder i det private eller det offentlige, varierer reglerne.

Søger du job i det offentlige? Tjek Jobfinder.

Offentligt ansatte har for eksempel krav på 19 uger med løn fordelt mellem begge forældre, hvis de begge er ansat i staten. Mor har ret til 6 uger, far 7 uger og desuden 6 uger til deling.

Er kun den ene medarbejder i en kommune, region eller i staten har familien kun ret til 12 eller 13 ugers lønnet barsel. Denne slags orlov kan holdes når som helst inden for de første 46 uger efter fødslen. Lønnet orlov skal dog være holdt før ulønnet.

På det private arbejdsmarked sikrer loven ret til dagpenge i 4 uger før fødsel. Moderen har 14 ugers orlov efter barnets fødsel samt 32 ugers forældreorlov.

Som følge af funktionærloven har privatansatte kvinder desuden ret til halv løn fire uger før barsel og 14 uger efter fødslen.

Ingeniører inden for design og udvikling er de mest eftertragtede lige nu. Find drømmejobbet.

Eventuel mulighed for fuld eller delvis løn for forældrene skal fremgå af ansættelseskontrakten, overenskomsten eller firmaets retningslinjer for medarbejdere. Ofte vil retten til fuld løn være betinget af, at arbejdsgiver modtager dagpengerefusion i den periode.

Derudover kan man overveje, om man har ret til fri telefoni, betalt internet i hjemmet og mulighed for at benytte firmabilen under barselsperioden.

Vær opmærksom på, at retten til dagpenge er betinget af beskæftigelse og skattepligt i Danmark.

Glem aldrig dine feriedage

Til allersidst fremhæver Vibeke Bruun Møller fokus på feriedage. Mange glemmer nemlig, at de kan afholde deres ferie eller få udbetalt deres feriepenge, inden de går på barsel.

Strækker ens barsel sig eksempelvis ind i det nye ferie år, har man mulighed for, inden man går på orlov, at bruge sine surt opsparede feriedage.

»Det skal være efter aftale med arbejdsgiver, hvis man vil holde sin ferie. Man kan jo altid spørge om det. Det er de færreste, der gør det, men man kan kun risikere få et nej fra sin chef,« forklarer chefkonsulenten fra IDA.

Men derudover optjener nogle også ferie med løn under deres barsel. Hvis du får fuld eller delvis løn har du således krav på ferie med løn det følgende år.

Virksomheder jagter produktions- og logistikingeniører. Se dine muligheder.

Hvis man er forhindret i at holde ferie på grund af barsel, kan de optjente penge også blive udbetalt (læs flere detaljer på IDAs hjemmeside). Derudover er det en god idé at være opmærksom på, om ferien skal holdes inden, under eller efter barslen, hvor det selvfølgelig er nødvendigt at svinge forbi chefens kontor og aftale det nærmere.

Skulle du skifte arbejdsgiver, har du ret til godtgørelse af den løn, du faktisk har modtaget i optjeningsåret.

Altså hvis du ikke har haft fuld løn under barsel, får du heller ikke fuld feriegodtgørelse, når du holder ferie hos din nye arbejdsgiver.

Studerende

Kommende forældre under uddannelse har imidlertid også mulighed for ekstra støtte i løbet af det første år. Mødre får 12 SU-klip, mens mænd får 6 måneders SU.

Forældrene bestemmer selv, hvornår den ekstra SU skal udbetales – det eneste krav er, at man er studieaktiv måneden forinden, at pengene udbetales.

Job inden for drift og tilsyn. Tjek Jobfinder.

For at modtage støtten skal man være indskrevet på en uddannelse, og man må ikke modtage anden offentlig støtte eller være i praktik. Har du født 12 måneder inden studiestart, kan du også have chance for ekstra SU-klip (6 måneder for mænd).

Studiejob og barn født inden uddannelsesstart

Har du et studiejob, kan der ligeledes være fordele at hente. Lever dit arbejde op til funktionærstatus, gælder loven for funktionærer, hvilket betyder, at moderen kan få halv løn fire uger før forventet barsel og 14 uger efter fødsel.

Men husk at informere din chef om kommende barsel i god tid. Faktisk kan studerende også have mulighed for barselsdagpenge, men det er afhængigt af loftet for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU.

Seneste job

Developers med erfaring Netcompany A/S
Process Engineer Novozymes A/S