Apple-ingeniører rådgives om risiko for kidnapning

I forbindelse med en omdiskuteret sag om FBI’s adgang til låst iPhone, er det kommet frem, at Apple opererer med en decideret kidnapningspolitik for virksomhedens it-ingeniører.

Lever it-ingeniører med insiderviden om virksomheders sikkerhedsforanstaltninger i potentiel risiko for at blive kidnappet og tvunget til at bryde de krypteringer, de selv har udtænkt?

Spørgsmålet kan lyde hypotetisk, men er ikke desto mindre blevet aktualiseret i forbindelse med den verserende sag om Apple, der nægter at udlevere krypterede data fra en specifik iPhone til brug for FBI’s efterforskning af terrorsag i San Bernardino, Californien i 2015.

Interesseret i job inden for cybersikkerhed? Tjek Jobfinder.

I forbindelse med retssagen stillede FBi’s direktør, James Comey, tidligere på måneden spørgsmålet:

»Hvad nu hvis Apple’s ingeniører bliver kidnappet og tvunget til at lave software?«

Ifølge Tech Insider ønskede Comey med sit kontroversielle udsagn at skabe fokus på, at Apple selv har indrømmet, at de er i stand til at bryde krypteringen i deres iPhones.

Paradokset kan dog ses i et større perspektiv: Kan it-ingeniører tvinges til at hacke de sikkerhedsforanstaltninger, de selv har opstillet? Og hvad kan virksomheder gøre for at forebygge den slags hændelser?

I Apple’s tilfælde får ingeniørerne faktisk rådgivning i, hvad de skal gøre, hvis de bliver kidnappet. Tech Insider citerer en kilde med indblik i Apples sikkerhedspolitik for at sige, at ‘ingeniørerne skal efterkomme alle krav og gøre, hvad der er nødvendigt for at overleve’. Med andre ord: 'Gør som de befaler. Ingen heltegerninger'.

Det behøver dog ikke komme så vidt. Ved hjælp af en række sikkerhedstiltag gør Apple, ifølge Tech Insider, det stort set umuligt for kidnappere at tvinge virksomhedens it-folk til hacking.

Apple deler softwareudviklere op i forskellige teams. I tilfældet med San Bernardino-iPhonen, ville kidnappere være nødt til at få ingeniører fra ét team til at lave en unik version af operativsystemet iOS, mens ingeniører fra et andet team skulle godkende produktet digitalt med deres egen masternøgle.

Læs også: Ugens it-job: Streaming-specialist og .Net-udviklere

Ifølge kilden har kun fem Apple-ingeniører adgang til den nødvendige digitale signatur. I det hele taget ville de fleste scenarier kræve mindst to ingeniører for at kunne lykkes, skriver Tech Insider.

Seneste job -