6 måder at skræmme HR- og rekrutteringsfolk væk

Lige så vigtigt det er at imponere, lige så afgørende er det, at du ikke skræmmer arbejdsgivere væk, når du er på jobjagt. Jobfinder leverer tips til, hvordan du undgår at afskrække HR-afdelingen fra at ansætte dig.

De typiske jobsøgningstip handler om at læse dig til viden om virksomheden, du søger i, og hvordan du overbeviser din potentielle chef til en jobsamtale. Det kræver vilje, snilde og forberedelse.

Nye jobtilbud hver uge. Tjek Jobfinder.

Men lige så vigtigt er det, hvordan du undgår at sende den HR-ansvarlige på flugt. Der er flere ting, du aldrig må gøre, som gennemhuller din jobchancer. Jobfinder giver dig nogle af de værste fejl, du kan begå, når du går på jagt efter nye udfordringer.

CV og LinkedIn

Dine jobchancer falder til gulvet som en tung sten, hvis dit CV virker uoverskueligt.

Mange rekrutteringsansvarlige bruger maksimalt 10-15 sekunder på at læse et CV, så hvis personen ikke tydeligt kan se, hvorfor firmaet skal satse på dig, ryger din ansøgning i skraldespanden.

Et CV skal kort fortælle, at du har den nødvendige erfaring og de påkrævede kompetencer til at håndtere den foreliggende opgave. Derfor skal du luge ud i alle de karrierenedslag, der bare fylder og ikke understreger dine kvalifikationer i forhold til det job, du søger. Husk, at dit cv kun må fylde en side, og at det skal være nemt at få overblik over de forskellige punkter.

It-branchen mangler specialister, ledere og udviklere. Find det rette job for dig.

Det samme gælder principielt din LinkedIn-profil, men her er det okay at have lidt mere foder til de sultne og nysgerrige arbejdsgivere, der søger spændende kandidater.

Det vigtigste er, at dit både dit CV og din LinkedIn fortæller, hvem du er, og hvor din faglige dybde ligger. Men de to behøver ikke fortælle den præcis samme historie.

Det afhænger af, hvem du søger job hos, og hvad de er på jagt efter. På LinkedIn skyder du mere med spredehagl, hvor dit CV skal sigte mod netop det, som virksomheden jagter i en ny medarbejder.

Tålmodighed er godt for alle jobsøgere

Tålmodighed er en dyd. Sådan lyder et gammelt mundheld, der i mange år er blevet delt mellem danskerne. Alligevel mærker mange behovet for at reagere, når vi bliver utålmodige. Det gælder også i jagten på et nyt job, hvor tålmodighed ellers kan være utroligt vigtigt.

Stort behov for fagfolk inden for drift og tilsyn. Se dine muligheder.

De fleste har oplevet at vente, i det der føles som en måned, på en tilbagemelding efter en jobsamtale. Mens det er acceptabelt at sende en enkelt påmindelse om din interesse i jobbet over mail, kan yderligere meddelelser koste dig chancen.

Det gælder uanset, om du sender via forskellige platforme. For eksempel ved at sende en SMS, en mail eller ringe til personen. At tigge om et svar sætter dig i et dårligt lys. Hvem vil ansætte en, som ikke respekterer andres arbejdsbyrde og konstant forlanger at få opmærksomhed, når han eller hun har brug for det.

Lad være med at nedsable folk på sociale medier

Ligesom at det er dumt at svine din chef til, inden du forlader din arbejdsplads for grønnere jobgange, bør du fuldstændig undlade at hænge tidligere medarbejdere og ledere ud på sociale medier.

Adskillige historier om folk, der har fået tilsendt en anmodning om aldrig at komme på arbejde igen efter at have skrevet grimt om deres boss, florerer allerede på nettet.

Design- og udviklingsingeniører er de mest efterspurgte på Jobfinder. Find jobbet for dig.

Men også for dine fremtidige jobmuligheder er det en god ide helt at lade være.

Prøv så vidt muligt at være venlig og imødekommende over for andre ansatte og særligt over for alle led i ledelsen, du møder på nettet. Også selvom du forsøger at kamuflere dine tilsvininger med dæk- eller kodenavne. Prisen, hvis du bliver opdaget, er simpelthen for stor.

Misinformation fører til afvisning

For de fleste lyder det hovedløst at aflevere ansøgningsmateriale med fejl, når du søger ansættelse i en virksomhed. Som en informerede og opsøgende kandidat skal du overrække alle de informationer, som firmaet kunne få brug for, hvis de vil undersøge din uddannelsesbaggrund eller dine referencer.

Friske muligheder inden for byggeri og anlægsbranchen. Tjek de nyeste jobopslag.

Ideelt set skal håndteringen af din ansøgning glide som en kødkniv igennem smeltet smør. Problemfrit og ude uventede hindringer.

Undgå at aflys for mange aftaler

På nutidens arbejdsmarked er det naturligt at have en travl kalender, der lynhurtigt bliver fyldt ud og ændret i løbet af ugen.

Det samme gælder for rekrutteringsfolk, hvis ugentlige skemaer ikke efterlader megen tid til at tolerere besværlige jobsøgere. Selvfølgelig kan det være nødvendigt at udskyde en jobsamtale, hvis dine planer skifter.

Men ved at ændre jeres aftaler flere gange, gør du det svært for dig selv at overbevise personen, der skal ansætte dig.

I den sammenhæng skal du altid stræbe efter at være præcis og pålidelig.

Undgå at spamme firmaer med ansøgninger

Selvom dit drømmefirma har flere ledige jobopslag, skal du stoppe dig selv, inden du i din iver efter at komme ind i varmen søger samtlige stillinger. Hvis HR-afdelingen ser dit navn overalt, når de gennemgår ansøgninger, vil du fremstå desperat.

Og derudover bliver det også usikkert for arbejdsgiver, hvad ud præcis er ude efter, hvis du søger flere forskellige positioner i en virksomhed.

Har firmaet flere opslag, som kunne være interessante for dig, bør du i stedet læse dem grundigt og udvælge, hvilke job du har størst chance for at få.

Det giver både indsigt i, hvad virksomheden satser på i den nærmeste fremtid, og gør dig mere sikker på, hvad du har at tilbyde firmaet.

Artiklen er inspireret af karrieremediet Glassdoor.

Seneste job

Software Specification Engineer Sigma Designs Technology ApS
Project Manager GEA Process Engineering A/S