20 it-skills, der kan give dig mere i løn

På udkig efter en lønstigning? Her er guiden til 20 færdigheder, som er efterspurgte i it-branchen lige nu.

Mens lønningerne på det amerikanske arbejdsmarked er stagnet gennem længere tid, er lønningerne for it-professionelle steget betydeligt de seneste par år. Det viser en lønundersøgelse foretaget af job- og karriereportalen DICE.

Udviklingen skyldes især, at teknologier som cloud computing, big data, mobile platforme og software- og appudvikling i dag er absolut nødvendige teknologier for de fleste virksomheder. Det skriver Computerworld.com.

På baggrund af analysevirksomheden PayScales data har Computerworld derfor udarbejdet en liste over de it-skills, som kan give dig en lønstigning i forhold til den gennemsnitlige løn for en it-professionel. Bemærk at lønstigningerne tager udgangspunkt i det amerikanske jobmarked.

1. Scala
Scala eller 'Scalable Language' er et programmeringssprog til at bygge webtjenester. Kan du tilføje Scala til dine evner, kan det ifølge PayScale give en lønstigning på op til 24,8%.

2. Algoritme-udvikling
Design af algoritmer er vigtig kunnen for softwareudviklere og andre, der arbejder med data-tunge projekter. Bliver du dygtig til det, kan det skaffe dig en lønstigning på op imod 22%.

3. Apple Xcode
Xcode bruges med programmeringssproget Swift til at bygge applikationer til Apple-computere og mobile enheder. Lær det og få en lønstigning på 20,1%.

4. Ruby on Rails
Dette populære programsystem bliver mere og mere populært. Lærer du Ruby on Rails, eller bare Rails, kan din løn stige med 19,9%.

Bloom søger udviklere til Ruby on Rails

5. Node.js
Node.js er en JavaScript-serverplatform baseret på Java 8. Det kan give op til 19,6% mere i løn at beherske.

6. Objective-C
Objective C er et andet programmeringssprog til at lave Apple software og applikationer. Lærer du det, kan det give dig 18,3% mere i løn.

7. iOS SDK
Apple's Software Development Kit (SDK) er den værktøjskasse, man bruger til at lave software og applikationer til koncernens hardware. Har man evner inden for iOS SDK, kan det give 17,2% mere i løn.

Job inden for iOS? Se alle jobs i kategorien på Jobfinder.

8. Ruby
Ruby er et dynamisk, open source-programmeringssprog udviklet af japanske Yukihiro Matsumoto i 90'erne. De eftertragtede Ruby-skills giver op til 17,1% mere i løn.

9. MongoDB
MongoDB er en NoSQL database til flere platforme. Evnerne kan blive belønnet med 16,% mere i løn.

10. Fusioner og opkøb
Selvom det ikke er en teknisk færdighed som sådan, er erfaring med at kombinere og integrere it-systemer før, under og efter fusioner og opkøb meget værdifuldt i branchen. Derfor kan det booste lønnen med 13,9%.

11. Hadoop
Hadoop, som er meget efterspurgt i USA lige nu, er en open source-softwareplatform baseret på Java, som bruges til big data-projekter, hvor store mængder data skal lagres og distribueres. Og så kan det forøge lønnen med 13,9%.

12. Oracle RAC
Teknologien, som oprindeligt blev lanceret sammen med Oracle's 9i databaset i 2001, gør comeback i øjeblikket. Oracle RAC-eksperter kan få 13,5% mere i løn.

Kan du håndtere Hadoop og Oracle? Affecto søger Data Integration Developers med de evner

13. Android SDK
Android-værktøjskassen bruges til at bygge applikationer til mobile Android-enheder. Lær at bruge det, og forøg din løn med 13,2%.

Se alle job inden for Android på Jobfinder.

14. Cloud computing
Cloud computing muliggør nem adgang til online softwarefunktioner gennem shared servers. Det er et område, der udvikler sig hastigt globalt, så disse evner er meget efterspurgte. Bliv god til det og få 13,2% mere i løn.

15. PostgreSQL
PostgreSQL er et styresystem til databaser, som er blevet mere populært takket være udviklingen inden for cloud computing. It-professionelle med PostgreSQL-færdigheder kan få 13% mere i løn.

16. Django
Django er en open source-platform til webbaseret på Python. Slå dig løs med Django og få op til 12,8% mere i løn.

17. Python
Python er et respekteret programmeringssprog til udvikling af web-applikationer. Det bruges også til cloud computing og sammen med big data-softwareteknologier som Hadoop. Bliver du en dygtig Python-udvikler, kan du få en lønstigning på 12,6%.

Flere virksomheder på Jobfinder søger dygtige Python-udviklere.

18. Udvikling af mobile applikationer
Generelt har mange it-virksomheder brug for udviklere, der kan lave applikationer til mobile enheder, da langt de fleste apps og softwareløsninger skal optimeres til mobil. Derfor kan dygtige udviklere få 12,6% mere i løn.

19. Angular.js
Angular.js er en platform skrevet i JavaScript som bruges bredt til udvikling af web, og som kan give flere muligheder i samspil med HTML. Angular.js-færdigheder kan belønnes med 12,5% mere i løn.

20. RESTful web services
Denne teknologi bruges til at lave hurtige, lettilgængelige web-ydelser. Tilføj det til dit repertoire og få en lønstigning på 12,5%.

Vil vil også meget gerne høre din mening: Hvad er i dine øjne de mest eftertragtede it-skills?

Seneste job -