Gå til hovedindhold
search
Starten på et startup

Sådan blev jeg iværksætter

Når man starter egen virksomhed, siges der at man springer ud som iværksætter, at man skal over kløften fra arbejdstager til iværksætter. Men min oplevelse er at man ikke springer ud, man hopper i, og så padler man for sin overlevelse, indtil man enten drukner eller når på sikker grund på Startup-island.

Mediebilledet er fyldt med ”hoppe ud historier”, så som at gutterne bag mobilspillet Angry Birds, på blot 35 dage fik 50 millioner brugere. Vupti de hoppede ud og 35 dage senere, var deres spil en verdensomspændende succes. Der glemmes bare at fortælle at rejsen til dette punkt to 8 år, og Angry Birds var deres 52ende spiludgivelse.

Så derfor vil jeg her fortælle om min rejse, om hvordan jeg kom i gang som iværksætter. Jeg er ikke kommet i land endnu, jeg padler stadig efter at nå kysten på Startup-island. Men jeg er hoppet i havet, og sådan skete det, sådan kom jeg i gang.

Dypper tæerne

Jeg husker ikke rigtig hvornår det startede, men jeg har altid undret mig over alle de køkkenredskaber man kan købe derude, redskaber som en pizzaskære-saks eller en Gourmethammer til skaldyr. Jeg har altid tænkt, hvis det her sælger, så kan jeg også lave et køkkenredskab der kan sælge – hvor svært kan det være? Nu ved jeg at det er langt sværere end jeg troede - men tilbage i vinteren 2013, kunne det ikke være så svært, så jeg begyndte at overveje hvilket redskab jeg skulle lave. Det skulle være noget jeg nemt selv kunne opfinde, designe og udvikle.

Jeg havde flere ideer som alle blev droppet, men en dag begyndte jeg at se et mønster hos mine venner. Mange af dem havde en levende krydderurt til at stå og dø i vindueskarmen. De stod ofte i den plastikpose urten var købt i. I ved, de her krydderurter med jordknold man køber i supermarkedet. Eureka! Jeg skal lave en urtepotte dedikeret til supermarkedernes friske krydderurter, så de ikke dør i vinduskarmen. Et produkt simpelt nok til at jeg selv kan lave det, og det virkede ikke til at andre lavede noget tilsvarende.

Så uden at undersøge markedet for konkurrenter eller undersøge om markedet var større end de 8-10 hjem jeg havde set dem i, gik jeg i gang med at designe mit første produkt – en selvvandende urtepotte, for hvorfor ikke også sådan en. Dette var i foråret 2013, i sommeren samme år var designet klart, og jeg havde fundet en leverandør. Jeg fik de første vareprøver i august, flotte og lige efter tegningerne. Alt kørte på skinner, jeg brugte lidt aftentimer hist og her og måske for 15.000 kr. i udgifter. Jeg havde dyppet tæerne i det farefulde vand mod Startup-island, og tænkte så slemt er der helle ikke. Nu mangler jeg bare at købe en container og så sælge hele molevitten til Netto, bom så er jeg i land. Ingen succes med tørre shorts

Jeg har på nuværende tidspunkt stadig mit faste arbejde, og har ikke brugt mere tid eller penge på projektet, end den gennemsnitlige cykelentusiast har brugt på deres hobby. Indtil nu var det nemt nok at være iværksætter, og jeg troede bestemt at jeg kunne få succes med en hobbyindsats.
Så kom den første test af min lyst til succes med egen ide. Et styks umådelig dårlig rådgivning og en forkert fødevarekontakttest, viste mig at min urtepotte ikke levede op til gældende EU krav. Jeg skulle pludselig til at bruge 25.000 kr. på at få urtepotten testet. Det var penge der var tiltænkt køb af vare, og ikke til alt muligt andet. Jeg besluttede mig for at finde pengene og trådte samtidig længere ud i vandet. Det blev nu klart for mig, at iværksætterlivet byder på uforudsete udfordringer, som kun løses ved at investere flere penge eller mere tid. Jeg ente med at brugte 10 måneder på at komme frem til konklusionen at jeg var blevet fejlrådgivet, og alt var som det skulle være, til at starte med – nu 25.000 kroner fattigere og med våde shorts, for nu kunne det mærkes at jeg ikke kommer i mål, med lidt timer hist og her.

Jeg forsatte ud mod det dybe vand, og kom tilbage på sporet igen. Med den rette dokumentation i hånden kunne jeg i sensommeren 2014, bestille det første parti urtepotter, som ankom november 2014. Det første år i vandkanten var altså gået på at udvikle og producere urtepotterne, og jeg mangler stadig at sælge den første.

Derud hvor man ikke kan bunde

Man sælger åbenbart ikke bare en container til Netto. Salg er en svær disciplin, og salg af noget nyt; ingen har købt før, ingen har set før, af en virksomhed ingen kender - kræver flid og vedholdenhed. Folk skal overbevises og det kræver mere end en hobbyindsats. Jeg kunne nu virkelig mærke at det begyndte at være svært at køre projektet på hobby-tid. I Februar 2015 tog jeg på en designmesse og fik positiv feedback på urtepotten. Jeg fik også de første orde i bogen, og en masse leads. Tiden gik og salget voksede langsomt, langt de fleste leads blev kolde, fordi jeg skulle passe mit 8-16 arbejde, før jeg kunne sælge urtepotter til dem. Så her stod jeg, med et parti vare, og ingen tid til at sælge dem. Jeg var nået derud hvor jeg ikke kunne bunde, og skulle enten vælge at gå i land igen og droppe projektet med tab, eller sætte af og begynde at padle.

første 1. november 2015 satte jeg af, og begyndte at padle. Den samlede rejse tog mig to år og jeg er nu et sted imellem den sikre havn jeg stævnede ud fra og Startup-island. Jeg padler der ud af, jeg har opdrift fra en opsparing og fremdrift fra det jeg fik bygget op før jeg satte fra – hvilket er rigtig rat. Det føles godt at have gået nogle skridt for skridt ud i vandet, hvor jeg stadig kunne nå i land uden de store problemer. Havde jeg hoppet direkte i, med det samme, havde jeg nok sunket under de 10 måneder jeg lå stille på grund af misæren med fødevarekontaktkravene. På den anden side, der er ikke noget som druknedøden, til at motivere en til at finde en løsning - har jeg erfaret på de sidste seks måneder som fuldtids selvstændig.

Sådan kom jeg altså i gang. Jeg tænker stadig over om jeg bare skulle have sprunget ud, om jeg skulle have satset mere og derved være noget længere på samme tid - men en ting er sikkert, jeg var nok aldrig kommet i gang, hvis jeg ikke var startet med at dyppe tæerne. Og det er nemmere at overbevise sig selv om at dyppe tæerne, end det er sige sit job op og hoppe direkte ud i den dybe ende. Så overvejder du livet som selvstændig, så start med at dyppe tæerne.  

Andreas Hoe Olsen
Om Starten på et startup
Listefører for Opfinderlisten