bloghoved ingeniøridentitet

Ingeniørhelte, rollemodeller og realiteter

For et stykke tid siden skrev jeg et blogindlæg om, hvordan en ny amerikansk undersøgelse viser, at ingeniørstuderende – efterhånden som de kommer igennem deres uddannelse og til sidst kommer ud i et ingeniørjob – bliver mere og mere uengagerede og uinteresserede i samfundsproblemer. Og nu er der så også kommet dansk forskning, der peger i samme retning. Sanne Hasse fra Århus Universitet forsvarede for nylig sin phd-afhandling, hvor hun igennem spørgeskemaundersøgelser blandt 4000 ingeniørstuderende har målt de studerendes samfundsengagement når de starter på ingeniørstudiet, og når de er kommet hen mod afslutningen.

Det er en trist tendens, at de ingeniørstuderende i takt med deres tilegnelse af ingeniørfagligheden bliver mere uengagerede. Ingeniørerne kommer til at bestride ansvarsfulde jobs, som på den ene eller den anden måde kommer til at påvirke mange menneskers liv og ikke mindst vores miljø. Så hvad skal der gøres ved det? I et interview i Jobfinder er Sanne Hasses svar, at de ingeniørstuderende skal have rollemodeller. Ved at vise de studerende, at der findes bæredygtige ingeniørhelte kan de studerendes selvforståelse vendes til noget mere positivt. Rollemodeller kan give dem en bedre forståelse for deres ansvar i samfundet.

Her er Sanne Hasse helt i overensstemmelse med opfattelsen på Bjerget. Det er god latin i både Ingeniørforeningen, Dansk Industri og Videnskabsministeriet. Her har man igennem årene brugt 10-cifrede millionbeløb på kampagner, der skal ændre befolkningens og de potentielle ingeniørstuderendes opfattelse af ingeniørrollen: Ingeniøren skal rehabiliteres som bæredygtig helt og innovatør. Og videnskabsjournalisten Tor Nørretrander har endda proklameret, at ingeniørerne har chancen for at vende tilbage som samfundets superhelte, og redde verden.

Det er selvfølgelig dejligt at have forbilleder og drømme om helte, men er det virkelig her hunden ligger begravet? Når ingeniørstuderende dag for dag kommer til at synes, at samfundsmæssige problemer ikke er på den ingeniørfaglige dagsorden, er reklamekampagner med ingeniørhelte så svaret? Det tror jeg ikke. Og man har desværre heller ikke ulejliget sig med at måle på effekten af de mange kampagner.

I stedet for at snakke om ingeniørhelte skulle man hellere se på, hvordan de ingeniørstuderendes dagligdag tager sig ud, og hvilke værdier, normer og idealer de reelt møder i ingeniøruddannelserne. Hvad er det der møder den idealistiske nye ingeniørstuderende som har valgt ingeniørstudiet for at gøre en forskel? Hvad er det helt konkret, der gør at han eller hun bliver en succes på ingeniørstudiet? Er bæredygtighed på dagsordenen fra dag ét – eller skal man lige igennem to-tre års traditionel matematik, fysik og kemiundervisning for at kunne forstå, hvordan en god ingeniørløsning for miljøet ser ud? Hvilke fag er reelt prestigefyldte? Hvad synes underviserne der er væsentlige ingeniørfaglige problemer? Hvilke ingeniørfaglige områder interesser underviserne sig mest for? Hvad forsker de mest i? Hvordan får man gode karakterer på ingeniørstudiet – hvad belønnes? Hvilke interesseområder tilgodeses på studiet? Og her mener jeg ikke bare i læreplanerne, men også i de ’skjulte’ (og reelle) læreplaner.

Som alle andre studerende vil ingeniørstuderende gerne være en succes. Og som begavede unge mennesker er de hurtige til at tage pejling af de normer og værdier, der reelt er på studiet. De lærer hurtigt at afkode, hvad der bare er politisk korrekt retorik om bæredygtighed, og hvad der reelt tæller som den gode ingeniørløsning, og hvad der giver prestige at beskæftige sig med. Det handler altså om de incitamentstrukturer og den kultur som de studerende møder, og må forholde sig til for at blive til succeser.

Hvis de ingeniørstuderendes samfundsengagement skal bevares – og ikke dræbes – i løbet af ingeniørstudiet, så skal man se på strukturen og kulturen på ingeniørstudiet. Det er en vanskelig opgave, for det handler om at ændre kulturelle værdier. Men at tro på at løsningen skal findes i at synliggøre ingeniørhelte svarer til at lede efter de tabte nøgler under gadelampen – selvom man godt ved, at man tabte dem et sted ude i mørket: i en ingeniørkultur der prioriterer og belønner snævre tekniske løsninger.

AndersBuch