Team Arbejdsglæde

Hvornår træder vi OVER og IND?

På fadet lå de lækreste appelsiner, som var helt umulige at skrælle. Jeg skrællede en til mig selv. Min onkel på 70+ ømmede sig, da han rakte højre hånd ud for at tage én. Min søster og jeg spurgte, hvad der var galt, og han viste os hans højre hånd, som var hævet fra pege- og langefinger og ned af hånden.

”Har du været til læge”, spurgte vi . Nej, han havde ringet til 1813 i går, som sagde, at han skulle gå til egen læge mandag. Det var jo bare et insektstik, mente han, og hævelsen ville nok snart ligge sig. ”Hvor længe har den hånd været hævet” spurgte vi. ”I en uge”, sagde han. Det lignede ikke noget insektstik. Det lignede heller ikke en hævelse, som bare ville forsvinde af sig selv. Det lignede noget, som krævede medicinsk behandling.

Både min søster og jeg syntes, at han skulle ringe til 1813 igen eller, som jeg foreslog, at han ringede til egen læge i morgen tidlig. Jeg skrællede hans appelsin. Snakken gik og festen fortsatte. Jeg skar hans kød ud og hentede drikkevarer.

Min onkel er en af de mænd, som har to voksne børn, er fraskilt, bor alene og ikke har socialt samvær med andre mennesker end familien. Han har ikke nogen kone, som insisterer på, at han skal til lægen, hvis han fejler noget. Det går over af sig selv er holdningen. Det var den også sidste gang, han blev indlagt med efterfølgende hjerteoperation.

Festen er ved at være slut, og hverken min søster eller jeg er meget for, at min onkel venter med at kontakte egen læge i morgen. Min søster, som jeg mener, ofte overdriver, er overbevist om, at der kan gå koldbrand i den hånd ,og at han skal tage på skadestuen NU, og hun vil gerne køre ham. Det er ikke nødvendigt, siger min onkel, han ringer til lægen i morgen. Jeg tror nu nok heller ikke, at der går koldbrand i hånden, og jeg stiller mig tilfreds med, at han kontakter lægen.

Han siger, at han ringer til lægen i morgen, hvis han altså gør, og hvad nu hvis han ikke gør. Det piner mig, men jeg vælger, at han er en voksen mand, så det er op til ham. Nu har han fået tilbudt min hjælp, og hvis han ikke vil have den, så fred være med det.

Min søster tager en helt anden holdning. Hun træder OVER og IND. Vælger at overhøre hans argumenter om at udskyde og ringer resolut til 1813. ”Jeg skal bruge dit CPR nummer. 1813 siger, at vi skal tage ind på skadestuen NU”.

Min onkel havde fået et podagraanfald (urinsyregigt).

Hvis du er nået helt herned, så spørger du måske dig selv, og hvad har det med arbejdsglæde og stærke fællesskaber at gøre?

For mit vedkommende RIGTIG MEGET.

  • Hvad er det for en holdning vi møder hinanden med?
  • Hvor god er du til at passe på dine kolleger?
  • I hvor grad lader du dine kolleger passe på dig?
  • Hvor god er du til at passe på dig selv?
  • Hvornår er det helt rigtigt at træde OVER og IND overfor hinanden?

Ofte synes jeg, at min søster overdriver. Hun blander sig i ting, som ikke kommer hende ved. Hun vader ind over grænser, hvor jeg synes, at hun skal holde sig væk. Hun hjælper uden at have fået lov.

Jeg tilbyder min hjælp, og hvis den er uønsket, så er det OK med mig. Det nøjes min søster ikke med. Hun følger sin dømmekraft. Hun er god til det, også selvom jeg synes, at det sker, at hun overdriver.

Jeg var overbevist om, at min onkel ikke ville ringe til lægen. Det samme var min søster. Hun tog ansvar og handlede på det. Det gjorde jeg ikke. Jeg lod det være op til ham.

Hvor ofte er vi ikke tilskuer til relationer eller situationer privat eller i vores arbejdsliv, som vi godt ved ikke er hensigtsmæssige, og alligevel vælger vi ikke at agere? Det er jo deres liv, deres ansvar og de har sagt nej tak til hjælp.

Det er dybt inspirerende at møde mennesker, som min søster, som vælger at træde OVER og IND. Det inspirere mig, at et nej ikke altid er et nej, og at det at stå fast og insistere på at hjælpe, når vores dømmekraft siger os, at det er det bedste i situationen, og så gøre det med omsorg og lederskab trods modstand fra den anden. Og skulle vi så tage fejl og overdrive, så er vi jo bare mennesker.

Hver dag er en ny dag til at gøre det, som er vigtigt for dig. Hvor er det dejligt, at livet er en stor legeplads, hvor vi kan blive inspireret af hinanden og lære hele tiden.

Fortsat god dag til dig!

Om Team Arbejdsglæde