Gå til hovedindhold
Forskningsingeniøren

Fysiker: "Don't ever go work in a bank!"

Fysiker-råd om bankjobs

"Don't ever go work in a bank!"

Sådan lød et efterhånden legendarisk - i gruppen af mine tidligere DTU-kolleger og -studerende - udsagn for nogle år siden fra en tidligere kollega, da vi en aften var samlet til et socialt arrangement.

Han sad ved et andet bord, men hele lokalet kunne høre udsagnet, og det er siden blevet et mantra, som vi sådan lidt høhø-agtigt gentager og griner ad, når vi er samlet.

Snakken handlede om jobs og karrierer, og udsagnet - tag aldrig et job i en bank! - var min tidligere kollegas polemiske råd til, hvad man som ingeniør og fysiker i hvert fald ikke skal bruge sine evner og arbejdstid på.

En bank er måske ikke det, man umiddelbart tænker på, hvis man har læst fysik eller et lignende fag på universitetet.

Men naturligvis har banker, som så mange andre virksomheder, brug for medarbejdere med en god forståelse for komplekse problemer og systemer, for matematiske modeller og med programmeringsevner - som en fysik- eller ingeniøruddannelse kan give.

Banker var ikke på min egen liste, da jeg ved slutningen af min ph.d. på DTU kiggede efter jobs og muligheder i industrien. Men selvom de ikke stod på min liste, tænkte jeg alligevel på bankjobs som en mulighed.

Læs også: Vil jeg som fysiker ende som finansmand, når jeg bliver stor?

Hvidvask for milliarder

Nu ruller skandalen om hvidvask af svimlende milliardbeløb i Danske Banks filial i Estland. Det er en historie, som dækkes intenst af alle store danske medier, men som også er på radaren hos store, internationale medier (se f.eks. herunder et par klip fra Financial Times' hjemmeside netop nu).

En anden stor bank i Danmark, Nordea, har også for nyligt været i søgelyset i en sag om hvidvask af penge.

Illustration: Financial Times (ft.com)

Langt de fleste medarbejdere i såvel Danske Bank som Nordea har givetvis været aldeles uvidende om alt relateret til den påståede hvidvask af kriminelles milliard-store formuer. Men mon ikke man alligevel på sin arbejdsgivers vegne har lidt dårlig smag i munden, efterhånden som detaljerne oprulles i pressen?

At stå på mål for formål og retning

Personligt sætter jeg pris på at kunne se mig selv i og stå 100% på mål for det formål og den overordnede retning, som jeg og mine kolleger og min arbejdsgiver har og arbejder imod. Lige nu er det software og rumteknologi, men det kunne i princippet være alt muligt, som er meningsfyldt og til gavn for samfundet.

Banker er vigtige og uundværlige institutioner i samfundet. Men når en skandale om hvidvask af (måske) i størrelsesordenen 1000 milliarder kroner af kriminelle og korrupte kroner - formentlig i bytte for lidt mere indtjening til banken selv - oprulles, ville jeg som bankansat have svært ved at stå på mål for min arbejdsgiver.

Jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at chancen/risikoen for, at jeg som fysiker ender som finansmand er relativt lille.

Og så jeg vil helt sikkert grine lidt mindre høhø-agtigt af min tidligere kollegas udsagn, næste gang vi ses.

Jakob Rosenkrantz de Lasson
Om Forskningsingeniøren
er civilingeniør og ph.d. i nanofotonik fra DTU. Jakob arbejder som forskningsingeniør hos virksomheden TICRA i København og blogger om forskning, fotonik og rumteknologi. Jakobs blog har tidligere heddet DTU Indefra (2012-2016) og DTU Studenten (2012)