bloghoved ingeniøridentitet

Engineer the Future – måske har vi brug for en udvidet ingeniør-ABC

Stor kampagne. Dansk Industri, Ingeniørforeningen, LEGO, Novozymes og en masse andre store danske virksomheder står bag kampagnen Engineer the Future. Og Thomas Larsen skriver på lederposten i dagens Berlingske Business, at NU må politikerne lytte efter. Og de unge skal også lytte! De skal have ingeniørrollemodeller, så de kan forstå, at det ikke bare er fornuftigt at blive ingeniør….nej, det er faktisk også sejt. Derfor laver Ingeniørforeningen en konkurrence om at finde Danmarks sejeste ingeniør….så kan man vinde 25.000 kr. og få mulighed for at opfylde sin drøm. Og alle de håbefulde unge mennesker vil se, at det faktisk er sejt at være ingeniør, og derfor strømme ind på ingeniørstudierne….

Deja-vu? Jeg synes i hvert fald at have hørt noget lignende før. Har tidligere ingeniørkampagner virket? Tilsyneladende ikke – for nu skal vi åbenbart til det igen. Nogen vil sikkert sige, at det med kampagner er et ’langt sejt træk’, og at denne kampagne helt sikkert bliver bedre end de foregående. Lad os da håbe det. Men jeg forbeholder mig retten til at være skeptisk. For jeg hører de samme gamle ideer blive luftet igen og igen: De unge skal have ingeniørrollemodeller. De MÅ simpelthen forstå, at ingeniørerne er fremtidens superhelte, at der er brug for ingeniører, at det er sejt at være ingeniør, osv., osv.

Men hvorfor overvejer organisationerne og de store virksomheder ikke om kampagner i det hele taget er vejen frem? Om man kunne tænke sig, at der var andre løsninger end reklamekampagner, konkurrencer om, hvem der er den sejeste ingeniør, osv.? Måske fordi de forstår problemet ud fra en forkert præmis – en gammel og forfejlet ABC. Kampagnetænkningen bygger nemlig på en idealiseret logik: Hvis vi bare kan ændre de unge værdier (Attitude), så vil de begynde at handle anderledes (Behavior), og så vil de indse, at de skal vælge at læse til ingeniør (Choice). Man forestiller sig, med andre ord, at uddannelsesvalg sker på baggrund af en rationel, kalkuleret proces. Så hvis vi bare kan OPLYSE de unge om, at ingeniørfaget både er et fornuftigt uddannelsesvalg – og oven i købet sejt – så må de da indse, at de skal læse til ingeniør.

Problemet med ABC-modellen er, at man går ud fra at uddannelsesvalg er en rationel proces. Men det er det altså ikke. Uddannelsesvalg handler ikke alene om, hvor man vil hen, og hvem man gerne vil blive som (apropos ’rollemodeller’), men også om hvor man kommer fra, og hvilken situation man som ung står i, og hvordan man praktiserer at gå i skole og orientere sig i verden. Og det handler om, hvilken kultur der hersker på ingeniørstudierne, og om man føler sig inkluderet eller ekskluderet i sådan en kultur. Og mange, mange andre ting. I sådan en kompleksitet forslår branding-kampagner og seje ingeniør-rollemodeller som en skrædder i helvede.

At verden er kompleks er jo ikke noget nyt, og kompleksiteten bør selvfølgelig ikke føre til handlingslammelse. Så hvordan kan man så få flere unge til at læse til ingeniør? Mit svar vil være, at man kunne starte med at overveje, om spørgsmålet er rigtigt stillet. Der skal flere ingeniører til. Javist – men hvilke ingeniører? Og hvad er lige definitionen på den ingeniør, som virksomhederne har brug for? Det er selvfølgelig folk med teknisk- og naturvidenskabelig forstand, men hvordan skal de lige indgå i virksomhedernes værdiskabelse? Det er jo fx et interessant fænomen, at rigtig mange ingeniører - efterhånden som deres karriere skrider frem – beskæftiger sig mindre og mindre med hard-core teknik – og mere og mere med ledelse, salg, kunderelationer og andre ’bløde’ områder. Er det fornuftigt eller uhensigtsmæssigt? Og rigtig mange ingeniører kommer aldrig til at bruge den avancerede matematik, de slidsomt har tilegnet sig på ingeniørstudiet. Er det så nødvendigt, at de lærer den, eller skulle de lære noget andet og mere praktisk? De spørgsmål er ikke så lette at besvare, men det er faktisk nødvendigt at forholde sig til dem, inden man sætter megafonen for munden og råber, at der skal flere ingeniører til. Her slår den lille ABC ikke til….

AndersBuch