Gå til hovedindhold
Heins ledelsestanker

Disruption kræver lige det, en ingeniør hader ...

På mange måder er ingeniører godt stillede i forhold til disruption - som jo altid har kraftige elementer af digitalisering/innovation/ny teknologi på den ene eller anden måde. MEN disruption kræver også noget som mange ingeniører afskyr som pesten - Fail Faster!

Fordi tempoet er så højt og de nye forretningsmodeller så usikre - så er man nødt til at forsøge en masse.

Hvis man skal have tid og råd til at forsøge en masse, så er man også nødt til at dræbe projekterne tilsvarende hurtigt, så man kan komme videre til det næste forsøg.

I LEOs InnovationLab får projekterne til eksempel 100 dage til at bevise sig. Kan de ikke det er det bare ærgerligt. Så lukkes de og videre til det næste...

Så nørderi og grundighed og testning kommer ind i et nyt paradigme hvor tempo vejer tungere end kvalitet.Det handler om proof-of-concept i en fart. Og det er måske ikke lige den typiske ingeniørs livret. Måske er det ligefrem provokerende...Så er sæt spejlet op og se efter om du er en der kan trække tempoet op eller ned..?

Tune Hein
Om Heins ledelsestanker
Tune Hein er strategi- og ledelsesrådgiver uddannet på DTU, CBS og IMD. Han er forfatter til 8 ledelsesbøger og introducerede bl.a. Handlekraft-begrebet og Den Lærende Organisation i Danmark. Ved siden af konsulentprojekterne holder han foredrag og arbejder med iværksættere. www.tunehein.dk