Gå til hovedindhold
search
Dit virtuelle håndtryk

Design dit CV grafisk kvit og frit ud fra LinkedIn profilen

At vedlægge et CV (eller vedhæfte) til en ansøgning er et uomgængeligt standardkrav. Der findes en masse skabeloner på nettet, som man kan udfylde og vedligeholde livet igennem. Selv har jeg i en årrække brugt europass., men det blev ærlig talt for kompliceret, fordi teksten forskubbede sig hele tiden.

Men nu bruger jeg LinkedIn! For selvfølgelig er det allernemmest at bruge det, man allerede én gang har indtastet og vedligeholdt, frem for at skulle duplikere det et andet sted. LinkedIn resume Builder har udviklet en række skabeloner til automatisk grafisk opsætning af dit CV, så du kan aflevere et CV, der emmer af at være klassisk, være frækt med orange overskrifter, være gråt i tonen, være ultrabusiness-like eller være som en advokats.

Man kobler sin LinkedIn profil med tjenesten, og vupti præsenteres alle de ting, man har skrevet ind i sit CV, på en grafisk smuk måde. Systemet efterlader endda tomme gråtonede felter, dér hvor du ikke har udfyldt din LinkedIn profil, så du kan tilføje felter, der mangler. Man kan også omorganisere rækkefølge af det, man vil vise (uden at det går ud over rækkefølgen på selve LinkedIn profilen), og man kan printe ud som pdf.

Super nemt redskab til at skabe et smukt resultat uden den mindste anstrengelse. Både når det skal være meget formelt og individuelt tilpasset en ansøgning, og hvis du blot skal have et allround CV med på en jobmesse.

Endelig kan du linke til CVet - og her er linket til mit CV i standardudgaven Det smarte er, at det opdaterer sig selv, når jeg opdaterer LinkedIn profilen!

Abelone Glahn
Om Dit virtuelle håndtryk
er selvstændig kommunikationsrådgiver og driver bl.a. mikrobusiness.dk, som er en portal for selvstændige. Hun blogger om sociale medier, og hvordan du håndterer din karriere på nettet.