»Vores ingeniører skal ud og klappe kanonen«

Søværnets Officersskole går målrettet efter ingeniører til deres nye officersuddannelse inden for våben og elektronikteknik. »Vi har brug for folk, der taler ingeniørsproget,« lyder det fra skolen.

Det er ikke kun dansk erhvervsliv, der hungrer efter ingeniører. Også det danske søværn er nu begyndt at kigge efter ingeniørkompetencer. Værnets officersskole har netop lanceret en helt ny uddannelse inden for våben- og elektronikteknik og håber at kunne tiltrække bachelorer inden for ingeniørvidenskab til studiestarten i august .

Søger du nye karrieremæssige udfordringer? Tjek de nyeste jobopslag på Jobfinder

Uddannelsen er den første af sin art herhjemme, fortæller Bo Nielsen, kaptajnløjtnant og studieleder.

»I de senere år er teknologien om bord på vores fregatter blevet så kompliceret, at vi har behov for officerer med udvidede teknologiske kompetencer. Vi går derfor målrettet efter at tiltrække ingeniørstuderende,« forklarer Bo Nielsen.

Moderne danske fregatter opererer med omkring 90 våben-, elektronik- og sensorsystemer, og som en form for ‘højteknologisk driftsleder’ vil våben- og elektronikofficeren få hovedansvaret for at diagnosticere fejl, opgradere og modernisere systemerne. Desuden indebærer jobbet ledelsesansvar for sergenter og konstabler.

»Bliver vi ramt, er det våben- og elektronikofficerens opgave hurtigt at danne sig overblik over skaderne og sikre, at de bliver genoprettet. Vi har meget få reservedele med om bord, så diagnosen skal være rigtig første gang,« siger Bo Nielsen.

Læs også: Han designer Lotus' Formel 1-racer

I kampsituationer vil våben- og elektronikofficeren agere som chefens nærmeste rådgiver i operationsrummet. Han bistår chefen med at prioritere indsatsen såvel internt som eksternt, herunder eksempelvis også i valget af våbensystemer, som skal anvendes.

Desuden er det officerernes opgave at varetage kommunikationen mellem fregat og de tekniske eksperter på landjorden i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der står for udviklingen af forsvarets våbensystemer.

»Selv i de mest højspændte situationer skal officererne kunne kommunikere præcist og uddybende om komplicerede teknologiske problemstillinger. Derfor har vi brug for folk, der har styr på deres integralregning, og som taler ingeniørsproget,« fastslår Bo Nielsen.

Den 2,5-årige uddannelsen består af 3 moduler: Første del er officersbasisuddannelsen, hvor de studerende tilegner sig de grundlæggende kompetencer til at kunne sejle og varetage funktioner på Søværnets skibe. Derefter uddannes inden for Søværnets specifikke systemer inden for blandt andet våben- og elektronik, og afslutningsvis bruger de studerende 12 måneder på diplomuddannelsen inden for militær ledelse, strategi og operationer. Indimellem modulerne kommer de studerende ud at sejle for at få ‘nærkontakt’ med systemerne.

»Det er vigtigt for os, at ingeniørerne kommer ud og klapper kanonerne. Vi har simulationsøvelser med blandt andet flyangreb, hvor vi udfordrer de studerende, så de får afprøvet teorien i praksis,« forklarer Bo Nielsen.

Selv om karrieren som våben- og elektronikteknisk officer i udgangspunktet er målrettet job på Søværnets fregatter, er det muligt på sigt at gøre landfast karriere f.eks. ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse eller Søværnets Skoler.

Læs mere om uddannelsen her.

Ingeniøren sætter i den kommende tid fokus på forsvaret som en af de store ingeniørarbejdspladser i Danmark.