Ubetænksomme chefer saboterer kvinders lederkarriere

Fordomme og fejlslutninger står i vejen for, at kvinder får de lederposter, de er kvalificeret til. Særligt kvinder i mandsdominerede brancher risikerer at blive forbigået, mener forfatteren til en ny bog om ligestilling.

Kun 22 procent af lederne i Danmark er kvinder. Sådan var det i 2002 og sådan var det stadig i 2011, fremgår det af de seneste tal fra OECD, som placerer os på en 72. plads, når det gælder balancen mellem mænd og kvinder på lederpladser.

Men kan det egentlig ikke være lige meget, om det primært er mænd, der klumper sig sammen i toppen af dansk erhvervsliv. Nej, bestemt ikke, hvis man spørger Lynn Roseberry.

»Går vi ud fra, at mænd og kvinder har samme intellektuelle kapacitet og er ligestillet, hvad angår faglige kvalifikationer og evner, bør kvinderne være repræsenteret i langt større tal, end de er,« fastslår hun.

Vil du videre, før du gror fast? Find nye muligheder på Jobfinder.

Den dansktalende amerikaner underviser i mangfoldighedsledelse og er ’equal opportunity officer’ på CBS. Sammen med CBS’ tidligere rektor, Johan Roos, har hun skrevet bogen ’Bridging the Gender Gap’. Her giver de - på baggrund af undersøgelser, data og en række interview - deres bud på, hvad der skal til, hvis mænd og kvinder skal have lige adgang til lederjobbene.

Og det er bestemt ikke kvindernes kompetencer, det skorter på, dokumenterer bogen:

»Vi har nogle meget højtuddannede kvinder, der bliver mellemledere, men aldrig får topposterne. Når vi kigger nærmere efter, er den eneste forklaring, at de nuværende topledere ikke har været særligt gode til at udvikle og fremme de kvindelige talenter,« fastslår Lynn Roseberry, som forleden deltog ved IDA-arrangementet, Kvinder der styrker, hvor IDAs kvindepris blev uddelt.

Læs også: Rekrutteringsfirma: Virksomheder overser kvindelige ledertalenter

Lynn Roseberry mener, at der er et stort potentiale for bedre ledelse, hvis virksomhederne fokuserede på at udvikle de kvindelige talenter – og endda en bedre bundlinje. Hun henviser således til at en analyse fra McKinsey, hvor de har regnet sig frem til, at den amerikansk økonomi i dag er 25 procent større, end den ville have været uden de mange kvinder, der er rykket ud på arbejdsmarkedet siden begyndelsen af 1970’erne.

Særligt i brancher, der er domineret af det ene køn, er det svært for mindretallet at trives og dermed rykke op i organisationen, fordi flertallet glemmer at tage hensyn til minoriteten.

Konsekvensen er, at de ting, de snakker om og foretager sig sammen, virker ekskluderende på de få, forklarer hun:

»Det medvirker til, at kvinder inden for f.eks. it og andre tekniske områder kan komme til at føle sig meget ensomme.«

For eksempel kan det føles meget naturligt og meget nemt for mandlige ledere at gå til fodboldkamp eller på jagt med mandlige kolleger, men det er ikke nødvendigvis det rigtige at gøre, hvis man vil være inkluderende, fordi der opstår uformelle netværk, som gavner mændenes karriere, men hægter kvinderne af,« eksemplificerer Lynn Roseberry.

Hun oplever, at de fleste mænd bliver overraskede, når de bliver præsenteret for konsekvensen, fordi det slet ikke er noget, de er bevidste om.

Læs også: Kvindelige ingeniører skal være snedige for at begå sig

For kvinder i mandsdominerede fag, som f.eks. ingeniørfaget, er formelle og uformelle netværk en god løsning til at samle den portion selvtillid, der skal til for at gå efter lederposten:

»Det er rigtig godt for ingeniørkvinder at mødes og udveksle erfaringer og mærke, at de ikke er alene, hvis de har svært ved at få netværk på deres arbejdsplads,« forklarer Lynn Roseberry.

Sammen med Johan Roos har Lynn Roseberry opstillet de syv fordomme, som virksomheder bør nedbryde, hvis de ønsker at give mænd og kvinder lige muligheder for at nå til tops.

Særligt to af fordommene er vigtige at holde sig for øje, mener hun:

  • Ambition har ikke et køn - mænd og kvinder er lige ambitiøse – især i starten af deres karriere.
  • Biologisk set er mænd og kvinder mere ens end forskellige, når det gælder kognitive evner som matematik og sprog samt følelsesmæssige evner som empati, selvtillid og ikke-fysisk aggression.

Udadtil reagerer mænd og kvinder måske på forskellig vis, men følelsen er den samme, hævder Lynn Roseberry, som afviser, at den biologiske forskel alene kan forklare kvinders og mænds uens muligheder på arbejdsmarkedet:

»Ingen forskning beviser, at de forskelle, der er blevet identificeret - og som vel at mærke ikke er særlig store – skyldes biologiske faktorer alene. Det er en blanding af natur og socialisering,« hævder Lynn Roseberry.

Læs også: »Man skal unde sig selv at lave fejl«