Rådgivere vælter i klimaopgaver: Agronomer, datamatikere og landskabsarkitekter kaldes nu ind

Faldende studieoptag, rift om talenterne og eksplosiv vækst i markedet gør det svært for rådgiverne at rekruttere de klimatilpasningsingeniører, der er brug for. Orbicon har nu etableret egen klimaskole for at omskole andre faggrupper.

Langt hen ad vejen er det her en positiv historie for Orbicon. I disse år oplever rådgiveren en næsten uhæmmet efterspørgsel på klimatilpasningsløsninger hos både private og offentlige kunder, som ønsker at sikre kloakker mod ekstremregn, etablere diger til beskyttelse mod oversvømmelser eller anlægge rekreative regnvandsbassiner i den lokale park.

Klimatilpasning udgjorde 15 procent af Orbicons omsætning i 2014, og der er ingen tegn på, at området kommer til at fylde mindre – hverken i 2015 eller i de kommende år.

»Som enkeltområde er klimatilpasning det vigtigste område, vi overhovedet har i forretningen. Både fordi det er begyndt at fylde meget, og fordi væksten inden for klimatilpasning nærmest har været eksplosiv – det er både offentlige og private kunder, der mærker effekten af klimaforandringer i deres dagligdag,« lyder det fra adm. direktør Jesper Nybo Andersen.

Fordobling af klimaingeniører

Men der er et men. Orbicon kan simpelthen ikke skaffe nok ingeniører til forretningsområdet, konstaterer Jesper Nybo Andersen, som ikke anser det for urealistisk, at Orbicon inden for de næste par år skal fordoble antallet af klimatilpasningsmedarbejdere.

Derfor har Orbicon søsat en såkaldt klimaskole, et internt omskolingsforløb, der skal klæde agronomer, datamatikere, landskabsarkitekter og andre faggrupper på til at bevæge sig ind på ingeniørernes enemærker og hjælpe dem med at udvikle løsninger på klimatilpasningsområdet.

»Det betyder, at vi har kunnet trække mange andre fagdiscipliner ind i det her klimatilpasningsområde – og det har taget lidt af trykket af vores ingeniørmangel. Og det har også medført, at vi får bragt andre fagligheder i spil,« forklarer Jesper Nybo Andersen.

Hos en anden rådgiver, MOE, oplever divisionschef Kim Schwartzlose ligeledes, at klimatilpasning bliver et stadigt vigtigere forretningsområde for virksomheden. Også han mærker, at der er rift om de gode hoveder.

»Vi leder efter nyuddannede, men mest af alt medarbejdere med noget erfaring. Ofte er det medarbejdere, der enten har lært om det på studierne eller har praktisk erfaring fra eksempelvis et forsyningsselskab eller andre rådgivere. Dem er der rift om, og de er svære at få fat i,« bekræfter Kim Schwartzlose.

Det forsøger MOE at gøre ved at profilere sig på virksomhedskultur og en lav gennemsnitsalder frem for bare løn – eksempelvis ved at sende 250 medarbejdere på studietur til Milano i starten af oktober.

Svært at lave brede omskolingsforløb

På længere sigt er en af rekrutteringsudfordringerne, at universiteterne ikke udklækker særlig mange ingeniører inden for miljø og planlægning. Optaget af nye studerende i 2015 faldt således med 37 procent i forhold til 2014, viser optagetallene.

Hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) er administrerende direktør Henrik Garver da også udmærket bekendt med manglen på klimatilpasningsingeniører.

Interne omskolingsforløb er én af de knapper, virksomhederne trykker på, fortæller han, men selv om det kunne give mening med et fælles omskolingsforløb for hele branchen, er det ikke sådan lige at realisere.

»Vi tager gerne snakken med uddannelsesinstitutionerne, men udfordringen er at få et sådant forløb til at passe ind i flowet hos den enkelt medarbejder, der ofte er en del af en meget projekt­orienteret organisation. Men i og med at vi også ser, at forsyningsselskaber og kommuner efterspørger de samme kompetencer, kunne man måske lave nogle fælles forløb med dem,« siger Henrik Garver, som tilføjer, at VIA University College Horsens’ nye forsynings- og klimaingeniørlinje kunne være et godt afsæt.

Seneste job

Commercial Sales Specialist Role Swire Blue Ocean A/S
Chefkonsulent Madesa Consulting
Electrical Design Engineer IR HiRel Denmark aps